Jeg holdt mig i skindet rigtigt længe, pinagtigt længe egentlig, men til sidst måtte jeg smide håndklædet i ringen, jeg kunne høre, at der stod spoler og hviskede mit navn nede i Kolding.
Hanne mente også, at hun nærmest havde fysisk ubehagelige symptomer af at fortrænge det behov, som hun jo reelt havde for at komme på udsalg, hun svedte og rystede vist også på hænderne.
Se, det kunne jeg ikke bare sidde overhørig, mit behov var én ting, men at hun ligefrem blev dårlig, det kunne vi ikke ha’…
Og hvor var det da godt, at vi nåede BC, inden dørene blev lukket, for der var trods andres vilde raid ganske meget tilbage på hylderne, og der kom også en pose med goodies med retur.
Allerbedst var det kilo grønmelerede uld, lige til en Cobblestone II til Torben, 120.-, jamen det er da et tilbud af den allerbedste slags, og når jeg nu kun skal bruge godt og vel halvdelen til en trøje, ja så er der jo også til flere tørklæder på spolen.
Jeg fandt lidt støvet blåt og gammelrosa uld i 10’er-kassen, og en håndfuld broder-garn, som vel nok får ben at gå på.
Og lidt mørkt sennepsfarvet på spole, mon ikke der kunne blive et stort flot Woodland, Birch eller lignende ud af det…
Og så gjorde jeg altså også noget, som jeg ville ha’ forsvoret aldrig ville ske, jeg købte Lucca til en trøje til mig selv! Hvad tænkte jeg på??
Jeg fortæller andre, at det ikke er værd at strikke en voksentrøje i, at det bliver for fnulret og træls efter bare en lille smule brug, og så gør jeg det alligevel.
Tåbe!!
Det løb af med mig, jeg prøvede en strikket lang ting, jakke/cardigan med bindebælte, og den var så fin til mig, og så blød, og så uhmmm.
Og så slog jeg fornuftshjernen fra og kylede det mørkegrå Lucca i kurven, argumentet inde i hovedet var:
“Du gider alligevel kun lige bruge den denne vinter, og det er en trøje der vil ligge mest på stolen, mens du futter rundt uden, og det bliver den jo ikke slidt af, vel, det er jo også på tilbud og sådan…!”
Klaphat, Anne!!
Pyt, alt det andet var fornuftigt og virkeligt kup-agtigt, og så fred være med det…
11 Kommentarer
Lækre sager, Anne. Næste år må jeg altså afsted! Hvad skal du brodere?
Arrrgghghh (knalder hovedet i tastaturet !!!!) Hvor er jeg træt af at bo så langt væk fra ALTING!
Synes ellers nok at man er rimeligt ok dækket ind herovre i hovedstadsområdet, men der er laaaangt til Kolding – the place to be these days. Hold fast nogle dejlige sager du har købt Anne, glæder mig til at se mere Cobblestone og dejlig let fnulret hængetrøje.
kh
Sanne B
Skønne ting, Anne. Det er en dejlig mavefornemmelse at være tanket op på garnfronten 🙂
Heldige dig. Jeg sad lørdag en hel lang børnefødselsdag og ønskede mig til Kolding og en laaaaaaang søndag, hvor jeg egentlig skulle ha’ været i Ridehuset, og nursede syge børn fordi manden er fløjet over Atlanten. Næste gang syntes at være mit motto.
Man skal altså også nogle gange have lov til at slå hjernen fra og så bare lade hjertet råde…du ville garanteret have fortrudt, hvis du ikke havde købt garn til en bette trøje til dig selv. Så nyd det nu bare i stedet for! 🙂
Jeg skal ikke brodere noget bestemt, Lise, vil bare så gerne i gang med det, for jeg synes, at der bliver lavet så meget skønt, og det skåner også de lidt ømme håndled og hænder.
Mon ikke jeg finder på et eller andet julenoget?!
Ha-ha, Sanne, let hængende og fnulret, det kan du sgi selv være 🙂
Du skulle da ha’ snuppet en weekend i det jyske, det var både det ene og det andet at komme efter, og vi har altså altid plads til en til her hos os.
JA, det ligger godt i maven, den slags, Liselotte 😉
Jeg var heldig, Anne, jeg nåede først derned kl. 16 i går, efter en lang lørdag med program, og så en søndag med både brunch med sem-veninder og bagefter en børnefødselsdag, alt sammen hyggeligt og dejligt.
Men weekenden blev alligevel en lille smule bedre, da først fibrene var i hus.
Jeg nyder, Lea, med hjertet !!
Hahaha, Anne – jeg kender en, der var fuldkommen sikker på, at du ikke kunne stå imod – og hun fik ret 😉
Den var så pæn til dig den trøje i Lucca….godt du blev fristet 🙂
Ja ja ja Ella, i forstår lige at mobbe mig, hva’ 😉
Næste gang må vi hellere afsted sammen, kan du huske vi snakkede om nissetur?!
Hos Maileg…
Ja gu’skelov Hanne, for jeg var da nydelig 🙂
Jeg tror, at det sennepsfarvede skal blive til et Enes Scarf…
Klaphat….hahahahahaha…den grinede jeg længe af. Jeg kan levende sætte mig ind i hvordan du drønede lige i ha’-fælden….
Og jeg er helt enig – Lucca vil jeg heller ikke strikke voksenstrik af…
Kan du ikke filte af det?
KH Britt
Hvor er det bare noget laekkert garn. Jeg tror der er rigtig godt at jeg bor saa langt fra Kolding som jeg goer!