Sidste år tog jeg SÅ mange billeder i Sverige, nogle fandt vej til Flickr og jeg har ind imellem kigget dem igennem for lige at snuse lidt til stemningen.
I år er jeg kommet hjem med et noget magert udbytte, kun 278 blev det til, ikke mange for én, der ellers nok kan få mange timer til at gå med at knipse…
Jeg var ikke i hopla denne gang, glemte flere gange kameraet, når vi var i skoven, og var det med i lommen, ja så var motiverne der måske ikke.
Men lidt er det da blevet til, og når jeg kigger nu, så glædes jeg over, at jeg er så priviligeret, at jeg gang på gang har haft muligheden for at rejse til landet, som jeg elsker så højt…
13 Kommentarer
Sikken nogle skønne og stemningsfulde billeder, virkelig smukke.
Åhhhh, sikke smukke billeder, Anne – jeg er vild med Svenske skovsøer 🙂
Og det billede af grankoglen, jamen altså, som du kan 🙂
Altså jeg nøjes gerne med disse her, for de er tilstrækkeligt til, at jeg IGEN er begyndt at plage livet af familien. Jeg elsker nemlig også Sverige, men begejstringen deler resten af husstanden desværre ikke 🙁
Nyyydelige bilder du har tatt. Så mye stemning på landskapsbildene, og konglen og barken er jo fantastiske.
Tak skal i ha’ 🙂
Måske er det alligevel lykkedes mig at bringe en smule stemning med tilbage, selvom jeg var absolut anti-foto-fit?!
Der er nu også noget helt specielt over søerne, Ella, på alle årstider!
Lige nu går jeg og plager stille om en hvid svensk jul i et hus laaaangt ude i skoven, mon de bider på de andre rødder??
Det er synd for dig, Liselotte! Måske skal vi ta på en kvindetur til Göteborg med en enkelt afstikker ind i landet til en stille sø. Ella kunne jo også komme med, ikk!!
Sylvia, jeg var selv helt opslugt af de smukke mønstre, der kom til syne, da vi løfte barken af et dødt træ. Der må ha’ været mange biller på arbejde der…
Jaaaaa ….. 🙂
Sikke fantastiske smukke billeder .. jeg bliver sådan helt “suk” 🙂
Hvor er elgen?????
Så du nogle denne gang?
Smukke dragende billeder
Tak for de fine billeder.
Det er mærkeligt som det land kan gå i blodet. Heldigvis for mig er min mand blevet smittet og elsker nu Sverige lige så højt som jeg altid har gjort. Oppe ved “min” sø lå disen også tæt og morgentungt over vandet og imellem træerne. Så smukt at det er helt ubeskriveligt. Jeg får aldrig taget billeder, men jeg har dem til gengæld på nethinden for altid.
Er stadig i chok over allerede at være tilbage i DK, det er som om en lille bid af sjælen bliver flået af, hver gang vi kører derfra.
I må tilbage Anne, der er ikke andet for. Giv dem lidt tid, og fodr dem med flere af dine smukke billeder i passende doser, mon ikke de så også begynder at savne skovene, duftene, disen og alt det andet igen?
knus
Sanne B
Jeg har aldrig været i de svenske skove, men har en god fornemmelse af, at jeg ville elske det – og kameraet ville komme på overarbejde. Skønne, skønne billeder! Det gør ikke noget, du ikke fik taget, når du har dén slags i arkiverne!!!
Disse her er nu fra i år, Deborah, men der kom ikke nær så mange med hjem, som der plejer.
Du skulle unde dig en tur over sundet, der er fantastisk dejligt i Sveriges skove, og byer…
Hanne, ikke en eneste elg denne gang, men til gengæld nogle meget livlige egern lige uden for køkkenvinduet 🙂
Vi skal tilbage, Sanne, igen og igen, og det er vi heldigvis ret enige om alle sammen. Hvis vi boede på Sjælland, havde vi for længst købt vores eget lille hus deroppe, men det er for langt og bekosteligt, hvis man skal afsted for Jylland hver måned. De penge kan man nu alligevel leje en del lækre ødegårde for hen over året…
Waurv!
Hmm, jeg elsker også Sverige, og det der drømmehus du beskriver længere ned på siden…mums, de drømme er også mine:)