Amandas Cobblestone er så tæt på “færdig”.
Hun har lige prøvet den, forsigtigt uden at få pindene hevet ud, og smilet på hendes lille fjæs fortalte mig, at hun er top-klar til at krybe i den lige så snart den er færdig…
Byder tv’et på bare en enkelt lille underholdende film i aften, så kan de sidste 10 cm. let klares, jeg tør næsten love hende, at den er klar til brug i morgen.
Sammensyningen under ærmerne kan klares på 5 minutter, en hurtig uldvask og ud på et håndklæde på det varme badeværelsesgulv natten over, så skulle den være i vinkel.
Hun glæder sig til den er færdig, gør hun, og det samme gør Laura, for hun venter på, at jeg skal komme i gang med hendes.
Og det bliver ikke før Amandas er helt færdig, for godt nok har jeg altid masser af strik i gang på samme tid, men 2 stk. af samme slags, det nægter jeg nu alligevel…
15 Kommentarer
Dejlig varm farve. Jeg kan godt forstå, at hun glæder sig. Der må kunne findes et eller andet på tv iaften. 🙂
Den ser bare så lækker ud! Flot farve, skriver du, hvilket garn, den er strikket af?
Ja, den bliver flot, Hanne.
Garnet har jeg skrevet om tidligere:
http://www.hverkenfuglellerfisk.dk/?p=1495
Det er Lucca fra http://garn.dk
LÆKKER farve!!! Jeg er spændt på at se den færdig og håber hun går med til et foto 🙂
Nej, nu VIL jeg altså også igang! Idag er det én måned siden, garnet blev købt på eBay, og det har været et køb forfulgt af uheld. Gudskelov har jeg forsikret forsendelsen….og jeg har desværre på fornemmelsen, at den aldrig dukker op hér i DK!
KH Julie
Jeg er vild med den, lækker farve og design. Det er simpelthen så øv at det blad er udsolgt.
Hej Anne
hvordan har du lavet opskriften mindre, jeg har bladet og slet ikke tænkt dem som en lækker børnetrøje. men det er den helt klart når jeg ser din udgave. Så blev der endnu et projekt som skal på pindene. puha kan vi så få nogle længe dage uden mere arbejde.
Nyd dine lys, kaffe og freden
Hvor er den flot… enkel og sød…. og en fantastisk farve….
Hmmm… alt det snak om forkortede rækker… jeg sidder og bliver nysgerrig… hvad er det så helt præcist .. de der forkortede rækker ?
Anne den bliver fin og bløøøød 🙂
Skal du ikke selv have en i Noro garn?….nu du er i gang
Jeg skal forsøge at lokke hende til foto, hun er ikke så sippet som søsteren 😉
Øv, Julie, det er da hamrende irriterende, både at skulle vente på noget, der måske ikke dukker op, og allermest at du ikke kan komme i gang…
Hold øje på Ebay, Ulla, pludselig en dag er der et!
Dorthe, jeg har lavet en helt ny opskrift ved hjælp af min super-bog, du kan se den i linket oppe i svaret til Hanne.
Jeg har brugt Cobblestones udseende og passet det ind i den opskrift bogen leverede efter strikkeprøve og måling af pigebarnet.
Den bog er en guldgrube!!
Jane, forkortede rækker er noget man kan strikke, hvis man, som her i Cobblestone, vil lave ryggen højere end forstykket.
Man strikker til et givent sted i strikketøjet, altså ikke til omgangens/pindens ende, vender strikketøjet, slå om og strikker tilbage, dette gøre nogle gange og på den måde vil et stykke ha’ flere rækker, end resten af strikketøjet.
Omslagene strikkes sammen med oprindelige masker, så der ikke bliver huller ved vendingerne.
Pyh, mon det er til at forstå?
I Noro, Hanne, du siger noget!
Men nej, efter 3 stk. så er det vist godt 😉
Anne den er da for sej – heldig Amanda der i morgen kan cykle til skole i en ny lækker sag af en trøje.
Nooohhhh oki…. ja, jeg havde det nok på fornemmelsen det var sådan noget…. det strikkede min Mormor også….
Så er de jo slet ikke så mystiske de der “forkortede rækker”
Ser rigtig, rigtig lovende ud den brune sag!! Lækker mørk choko-farvet…
KH Britt
Hvor bliver den altså SKØN! Kan godt forstå at Amanda ikke kan vente… kan til gengæld også godt forstå dig, at du ikke ønsker mere end en af slagsen i gang samtidig!
Kh Karen
Hvor er den fin….. men er du ikke ved at være træt af “Cobblestone’riet”…. det er en super model: dejlig unisex’et på den fede måde…. men ikke særlig inspirerende at strikke. Jeg er selv i gang med en toddler-version – og er faktisk glad for at der ´kun er tale om str 3 år!!!!
/Tris