Her er stille herude for enden af byen, helt stille, ingen trafikstøj og ingen skramlende lyde af midtby, som jeg har boet i i mange år, her er tyst, og dyrenes og naturens lyde for lov til at fylde.
Køerne, der græsser langs søbredden, brummer stille morgen og aften, og alle de forskellige fugle, der lever er omkring, lader deres triller lyde, og vi kender efterhånden mange af dem.
Gæssene har deres helt egne lyde, og deres store vingeslag lyder tit om huset i skumringen…
Da jeg stod og nød mit, meget tidlige, morgensyn endnu engang, kunne jeg høre hanen gale på Klosterlund, der ligger et par kilometer herfra.
Højt og selvhøjtideligt kommanderede han hønsene af pindene over på den anden side af søen, og han nød åbenbart sin egen stemme så meget, at galeriet måtte gentages ret mange gange.
Faktisk så mange gange, at det var godt for byens Caruso, at jeg allerede var oppe og var søndags-mild, og at cyklen, der i løbet af nul komma niks kunne ha’ bragt mig rundt om vandet, var flad!
For der er altså forskel på fine fuglestemmer og så en højrøvet hanes blær…
4 Kommentarer
Ja, det syn kan jeg godt misunde dig, men bare tanken om at skulle stå tidligt op…… Den slags bryder jeg mig ikke om – mit indre ur er ikke til den slags. Go’ søndag, jeg tror, at den bliver smuk. kærlig hilsen Mette
Smuk morgenstund, Anne 🙂
På et tidspunkt havde vi to haner nederst i haven. Sikke et leben og helt ærligt, så var naboerne ikke ubetinget begejstret, så de endte i suppegryden 😉
Jeg ser det for mig, Anne – han kunne være blevet en vellykket kok i vin 😉
Jeg elsker at komme tidligt op, Mette, den stilhed der hersker om morgenen er så vidunderlig!
Mit indre ur er både til sene nætter og tidlige morgener, så ind imellem, sådan en gang hver anden måned, der må jeg taø en maratonsovning…
Hvis jeg havde været din nabo, så havde jeg nok også smilet tilfreds, da du plumpede dem i gryden, Liselotte 🙂
Uhmmm, en yndlings simre ret, Ella, det skal vist snart på menuen!