Hvor meget påvirker det mon mit blodtryk og min puls at stå på en stor skole med hele alarmsystemet hylende og bimlede, og 30 6.klasses unger hujende omkring mig, mens jeg prøver at kommunikere over mobil med pedel og securitas på samme tid??!!
Jeg var sgi helt bleg bagefter, og havde hjertegalop som efter en 100 meters spurt på atletikbanen.
Faktisk er kroppen stadig i alarmberedskab nu halvanden time efter…
Fredagen er brugt på fælles klassefest for de 2 6.klasser på skolen, Lauras, hvor jeg er i forældrerådet, og så den medinviterede parallel-klasse.
Hvem der havde fået den gode idé at invitere dem med??
Ja hvem mon? Hende der den krøllede, der aldrig bliver klogere, og som altid kommer til at finde på et eller andet, der så koster hende selv en del mere arbejde, end først planlagt…
Men det er lige meget nu, for aftenen forløb, bortset lige fra det med alarmen, helt forrygende, og vi sendte 30 super-glade og sprudlende unger hjem efter mange timers gang i den på den allerbedste måde.
De hjalp selv fra start til slut, slæbte borde, lavede mad, pyntede og ordnede disco-lys, arrangerede lege, improviserede skuespil og løb selvfølgelig også rundt på de lange gange i fuld galop, drengene efter pigerne, lige som det nu må være når man er 12 år.
Jeg er vild med de unger, og har klar hjemmebane-fordel ved at de ser mig på skolen hver dag, og ind imellem også har mig som vikar; de kender mig, mine grænser og min humor, og det gør det så meget lettere at være sammen.
Men nu er jeg børne-brugt for i dag, nu er det måsen i sofaneseren, en iskold godnat-bajer i glasset og så nok lidt finsovning til en sen film…
Ingen kommentarer