Den isnende blæst, der fejer over byen idag, råber næsten på suppe og inde-hygge, det sidste er vi godt i gang med, og inden længe står der også en portion af det første og putrer over flammerne.
Vi skal ha’ kartoffelsuppe dag, med masser af hvidløg og krydderurter fra haven i, med godt brød til og ovnstegte skiver af Serrano, uhmmmm…
Kartoffel-suppe er en af de ting, der stadig hænger fast i hukommelsen 20 år efter kokkeskolen, næsten på mål og vægt, det er vist ikke så ringe endda, og historien bag suppens “rigtige” navn, Potage Parmentier, ja den husker jeg også.
Monsieur Parmentier skrev for lææææænge siden en afhandling om kartoflens velsmag og dens gode næring, ingen i Frankrig havde indtil da regnet den for noget særligt, ja faktisk mente man at den var direkte skadelig for helbredet, men det fik Monsieur’en ændret, og derfor hedder en del kartoffelretter noget med Parmentier.
Tænk sig at gå og gennem på sådan en ligegyldig viden i 20 år, måske har den optaget plads for andet og mere relevant?!
No matter what, jeg glæder mig til en skefuld brændende og styrkende potage med crispy skinke til…
8 Kommentarer
Jeg bliver klogere hver dag… jeg elsker kartoffelsuppe – jeg ville gerne ha en suppedag hver uge i disse kolde tider..
Uhm, det lyder godt. Vi skal også have suppe idag. Her står den på mulligatawny-suppe. Mums.
🙂
Ja vi bliver vel aldrig for gamle til at lære bare lidt, Charlotte 🙂
Suppe- eller grøddag, det gør sig godt her om vinteret…
Namme-nam, Marie Louise, det er også en lækker sag, og så lidt kylligekød i, mmmm!
Lige en lille kokke-viden her også: Suppens navn er en sammentrækning af to indiske (eller der omkring et sted) ord, “peber” og “vand”, ikke svært at regne ud hvorfor, vel…
Jeg elsker suppe, særlig de lækre og fyldige, så jeg vil også snart prøve en kartoffelsuppe. Er du uddannet kok Anne?
Det er jeg nemlig, Helle, for længe siden, men det er stadigvæk min passion 🙂
Ih Anne, der er altså ikke nogen der kan få den gamle sorte suppegryde til at se lige så lækker ud som du formår… Slurp.
Jeg har altså også været meget benovet over dine frembringelser på det kulinariske plan, men så er der også en faglig ballast. Jeg har forøvrigt selv villet være kok, i min pure ungdom, jeg havde lærepladsen, men sprang fra i allersidste sekund, sådan kan man dumme sig på mange måder. 🙂 Forøvrigt så er din “blanding” som min nevø, tror jeg, han er kok, men starter sin pædagogiske uddannelse efter jul, så det er måske en naturlig udvikling?
uhmm..det ser knagme godt ud, Anne og de der krydderurter strutter da vist af livsenergi…tror den skal stå på suppe imorgen. Kh Malene