Så er den vasket og tørret, Amandas Cobblestone, og hun er så glad for den, synes vist også, at hun ser ret godt ud i den, og det vil jeg da gi’ hende ret i.
Den sidder bare helt perfekt, er blød og hyggelig, og farven, som er meget mere dyb-brun end på disse billeder, står godt til sveskeøjnene.
Garnet er Lucca fra BC, farven i virkeligheden mørk chokoladebrun og der er brugt 270 gram…
Jeg skal nok få barnet til at stille op til fotografering, men hun har altså ikke tid lige nu, hun skråler Singstar ovenpå, Lex og Klatten, det kører!
To Cobblestones er af pindene og i brug her i huset, og Laura lægger moderat pres på mig, for at hendes skal komme i spil, hun har valgt en mørk petrol-blå shetlandsuld, som hun vil ha’ parret med en blød Alpaca, så sådan en skal vi ud og finde på lørdag.
Når den så er strikket, så er der dømt alvorlig pause af lige den model…
21 Kommentarer
De der retstrikkede riller ned langs med siden – og det der bærestykke – og afslutningen ved halsen – jamen den er jo bare genial – det er en klassiker – og jeg syntes jeg kan se rundt omkring at en af modellen bare ikke er nok… hilsner fra Ærø
Den er smuk – både modellen og farven, jeg kan lige se den med et par sveskeøjne, så er den fuldendt.
Wauw en flot trøje…
Den er virkelig flot. Det ku efterhånden være man selv skulle kaste sig ud i sådan en:-)
Den er virkelig blevet vellykket, Anne – jeg kan godt forstå, at hun er glad for den. Gid Oline gad… *suk*
Åhr, hvor flot. Dine billeder gør, at jeg glæder mig til at se resultatet af mine egne anstrengelser. Lige et spørgsmål: Garngalleriet er det ‘jeres’ sted??
Cobblestone er Knit Of The Year!
Jeg er ret tilfreds med udfaldet af denne hjemmeomregnede model, og det samme er modtageren, så alle er glade 🙂
Surt at Oline ikke lige gider sådan én, men så gider hun så meget andet, ikk’…
Du bliver tilfreds, Sifka, det er jeg sikker på.
Garngalleriet er et fantastisk sted, især fordi Birthe, der ejer butikken, er så sød og hyggelig, ja og også meget meget dygtig.
Jeg kommer ikke derud ret tit, en sjælden gang imellem til strik-in, og ved særlige lejligheder bare fordi jeg trænger, men der er så meget lækkert derude og jeg ville ønske at jeg oftere tog mig sammen og kørte turen…
Hvor er den lækker og det er jeg ikke i tvivl om, at Amanda også synes – det er lige hendes farve 🙂
Hvor er den bare tæskelækker den trøje. Godt gået:-)
Hvor er den smuk smuk smuk. Heldige den som skal bære den!
Wooow den er lækker Anne 🙂 hvor finder man opskriften henne? Og er opskriften i både voksen og barn?
Synes faktisk det er rigtigt tarveligt at flashe den ene labre Cobblestone efter den anden….., nu hvor jeg har lukket min to-do liste for yderligere tilgang. Det bærestykke dér, det er altså helt genialt.
kh
Sanne B
Hej Anne, den Cobblestone er blevet meget dejlig! Jeg har besluttet at starte en naar jeg kommer tilbage.Skal paa lørdag til Nordsjællandske Fåreavleres julemarked i Remisen i København,måske finder jeg noget garn der der lige passer til den.
Sender din pakke i morgen.
Ann i Vancouver, dog for tiden i Gentofte!
Hun er vild med den, Ella, og kommer vist til at bo i den vinteren over 😉
Ja, det er da rimelig godt gået, 2 i træk, uden at gå helt død, Marie-Louise, mon det holder til en tre’er?
Tak Anne, jeg skal lige gøre Amanda opmærksom på, hvor heldig hun er!
Tina, opskriften er fra efterårets Interweave Knits, som er desværre er udsolgt, der har været et ton af mails om det på Webstrik.
Den oprindelige opskrift er til herre, sådan en har jeg strikket til Torben, børnemodellen her er en copycat, strikket med udgangspunkt i min gode strikkebog, som du bl.a. kan læse om her:
http://www.hverkenfuglellerfisk.dk/?p=1495
Kan man lukke sin to-do-liste, Sanne?
Vi flasher til du overgi’r dig 😉
Hej Ann!
Velkommen til DK, dejligt at du er kommet godt frem.
Julemarked, bare det var mig, mon jeg skulle finde mig et i Jylland?
Glæder mig til at se garnet 🙂
Hvor er den altså bare smuk! Nu må jeg snart igang med en af dem selv 😉
Jeg har vist sagt før jeg er vild med cobblestone, denne her er så smuk i farven.
Hvor er den bare blevet flot, jeg glæde mig til at se den med model i.
Cobblestonen er bare flott!! Jeg ser flere av dere Dansker strikker den, og kunne gjerne prøvd meg på en selv, men hvor kjøper jeg oppskriften? (og den bør helst være på Dansk)
Ha en hyggelig helg!
Den er SÅ rasende Fed, Anne….Jeg er altså lige ved at tro at jeg er nødt til at gribe til BOGEN og finde et barn i passende størrelse…
God weekend,
Helle
Til alle jer, der har muligheden for selv at komponere noget der ligner, eller ligger inde med Jareds opskrift, kan jeg kun sige:
Strik den for pokker, den er nemlig bare så meget over-lækker 🙂
Sylvia, opskriften er på engelsk, og er i efterårets udgave af Interweave Knits, men det er vist desværre helt udsolgt!
Også god weekend til dig 🙂
så utrolig lekker den ble, og flotte bilder!