Alle blev kommanderet i haven for en stund, vi voksne for at ordne og pigerne for at få lidt frisk luft i de inde-fimsende kroppe.
Drivhuset blev tømt for kapilærkasser og opbindingsstaviter, chili’en blev “slagtet”, og der blev fejet og ordnet, så vi kunne slæbe lidt havemøbler og de små oliventræer ind til hygge og overvintring.
Der er masser af oliven på træerne, måske burde jeg plukke dem, og forsøge at gøre dem værd at sætte tænderne i, for det skal man bestemt ikke gøre, når de kommer lige fra grenen…
De allersidste roser på den New Dawn, der slynger sig ved drivhuset, er sprunget ud, den har været med blomst i mange måneder efterhånden, men nu er der lukket og slukket indtil næste sæson; jeg drømmer om, at den en dag ligger som en naturlig parasol op over husets tag.
Efter endt slid trakterede pigerne med nybagte boller og te i drivhuset, det var nu hyggeligt at sidde, novembersolen hjalp med at lune det lille hus op…
Vi er trukket ind i varmen igen, jeg vil ikke udfordre skæbnen med mere luft i den stadigt hostende brystkasse, jeg vil plukket chilierne af planten, og bestemme om de skal syltes, eller bare tørres?!
Jeg hælder nok mest til det sidste, så bliver jeg nemlig hurtigere færdig, og kan komme hen i sofaen til en enkelt pind på strikketøjet…
1 kommentar
Jeg syntes min chili er flot, men har da vist kappet den for tidlligt for hvor er din da flot.Men måske var det fordi min den stod i altankassen den var før færdig.