Jul, Krea, Pynt

TIL SØNDAGENE…

30/11/2007

Advents-tanker…

Jeg har kørt Torben til julefrokost, sørget for nem og hurtig aftensmad og er klar til en girls-night med film og hygge i sofaen.

Pigerne har godt nok kastet sig ud i en Jul på Vesterbro-maraton, jeg kigger med fra sidelinien, og klukker en del, måske bliver det den kanal, der kommer til at underholde aftenen igennem…

Mens jeg går lidt til og fra tv’et, så kigger jeg også lidt på udstyret til årets adventsting, mon ikke det bliver samlet til et eller andet brugbart inden søndag?

Det tror jeg…

img_7668.jpg
De to drejede træer af det lyseste birk købte jeg i dag på torvet i Silkeborg, ved min honningdame, der i dagens anledning havde slæbt lidt husflid med.

De er så fine og glatte, dufter skønt af friskt træ, 15 kroner stykket, det er et af de gode kup!

Men jeg tænker nu lidt på, om ikke også de ville være fine, hvis de var helt hvide; der står spraydåser i skabet, man kunne jo forsøge sig med den ene først…

img_7669.jpg

You Might Also Like

12 Kommentarer

  • Reply Dorte Nielsen 30/11/2007 at 20:42

    Det ville være rigtig godt hvis de var helt hvide. Jeg ser dem blanke og fine, som i det skønneste snelandskab hvor pingviner og isbjørne lever – men ikke sammen! Jeg er kommet meget nemt om det med kalenderlyset og advendtskransen bliver nok lidt skovbund med fluesvampe. Mangler bare lige et lille fad…
    min kære mand er også til julefrokost, så her var menuen efter Jaltes ønske pandekager der blev indtaget i sofaen mens vi så Shanes verden.
    Fortsat god aften Dorte :o)

  • Reply Linda 30/11/2007 at 20:45

    Jeg venter spændt på kombinationen pingviner og gran :o) Skal vist rode lidt i gamle billeder og se om vi har et af den tutte pingvin i Herning Mini Zoo, helt mutters mellem grantræerne og uden lys og isbamser.
    kh Linda

  • Reply Anne 30/11/2007 at 20:53

    Jeg grubler stadig, Dorte, er ikke helt sikker på, at jeg kan nænne det!

    Dine planer for kalender- og adventslys lyder godt, og mon ikke også du i virkeligheden har et fad, hvis du får kigget efter.

    Go’ aften til dig også Dorte…

    Der kommer ikke noget gran, Linda, det bliver det bare hvide fad “und nichts weiter”.
    Uha, pingvinerne ude i den Zoo, de lugter altså ikke af frisk sydpol…

  • Reply Anne 30/11/2007 at 20:55

    Og forresten!
    Det er december og alt er tilladt, også isbjørne, pingviner og hvide træer i skøn forening, det er langt fra virkeligheden og rigtigt dejligt 😉

  • Reply Pollyanna 30/11/2007 at 21:20

    Jeg synes det lyder som en rigtig sjov ide og glæder mig til at se, hvad du finder ud af.

    Faktisk har vi herhjemme lige lavet et kalenderlysarrangement inspireret af din elg mm dekoration som jeg kunne huske fra sidste år. Jeg kan godt lide et afbræk fra alt det tutte-nuttede.

  • Reply Anne (den anden af slagsen) 30/11/2007 at 21:30

    Åhhh Anne du må ikke gøre noget ved dem. Birk er så smukt og i virkeligheden overset, da mange fortrækker ahorn. Men ubehandlet birk ældes så smukt, så lad dem stå helt som de er, please…

    Nå ja det skal jeg jo slet ikke blande mig i, men hvis de var mine lod jeg dem stå smukke i birk. Måske man skulle en tur til Silkeborg…..

  • Reply Anne 30/11/2007 at 21:59

    Jeg er glad for, at de skøre ting, vi finder på her hjemme kan være med til at inspirere, Pollyanna!

    Okay, Anne, jeg lader være!
    Der var også nogle i andet træ, knap så smukt, jeg tror, at jeg sender pigerne afsted efter dem i morgen, så jeg har nogen at “hvidte”…

  • Reply Hønsemor 30/11/2007 at 22:25

    Nej! Hvor er de smukke. Hånddrejed birketræer med overflade som silke…

    Jeg ville ikke gøre noget ved dem, de bliver smukkere for hvert

    år, men pas på med håndvarme, for man får sådan en lyst til at

    røre dem og det vil nok misfarve dem

  • Reply Sifka 01/12/2007 at 00:12

    Jeg stemmer også for, at du lader dem være, som de er. Det er langt det kønneste. Isbjørnene, hvor har du dem fra. De er fine:)

  • Reply Mette 01/12/2007 at 00:22

    De træer er for skønne!

  • Reply Anne 01/12/2007 at 00:27

    Jeg maler dem ikke, ikke lige de her i alle tilfælde!
    Kunne finde på at købe andre, og så gi’ dem en ordentlig omgang hvid…

    Isbjørnene er såmænd fra Schleich
    http://www.eurotoys.dk/main/index.asp?site=50&kat=&v3=Vilde%20dyr,%20Isbj%F8rne&sort=
    Undtagen den med næsen i sky, den er “gammel” og ukendt.
    Vi har et bjerg af de dyr, Sifka, både fordi pigerne tidligere har været vilde med at lege med dem og så fordi jeg ind imellem finder på noget pjank at bruge dem til.
    Vi har i flere år haft en temmelig stor advents-anretning med både elge, egern, ræve, pindsvin og sådan
    http://www.hverkenfuglellerfisk.dk/?p=680

  • Reply Anne 01/12/2007 at 00:29

    Ja de er, Mette, og jeg har også allerede aftalt med pigerne, at de køber flere i morgen, hvis honning-damen er der!

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.