Afsted kom vi, på juletur til Flensborg og familiens julebarometer røg adskellige grader op ad, for sikke da en dejlig dag vi havde.
Vi slentrede i gågaden i timevis, fik gode lune nybagte brød i én bod, dampende punch med masser af go’daw i i en anden bod, fik pillet ved alt i den gode lidt gammeldags legetøjsforretning over for McDonalds, kigget på svimlende dyrt julepynt, præsenteret Lauras drømmefodboldstøvler til den kommende sæson, erhvervet en stjerne mere, og savlet over slagterens fantastiske udvalg af ordentligt kød.
Jeg klarede dagen godt dopet af kodimagnyler og en ordentlig gang Glühwein, og så var det også så let at være tilpas og velvillig, når man så pigernes glæde ved at være på tur med farmor og farfar og vi andre nokkefår…
Jeg havde en forestilling om, at jeg skulle forkæle mig selv med en julepyramide og måske et enkelt lille stykke pynt fra Wendt og Kühn, mit falkeblik afsøgte hvert forretningsvindue for at spotte noget, der var eller bare lignede, men nærmest kun ved et tilfælde fandt jeg en kaffebar, hvor der i forbutikken var et udvalg af de særlige ting.
Jeg vidste godt, at jeg måtte hoste op med en ordentlig stak Euro, men GISP 600 (vi taler stadig € – ikke kroner) af dem for en julepyramide i 2 etager, i denne butik havde de kun den dyreste af slagsen; jeg gik totalt kold, da jeg så det prisskilt, så kold at jeg vaklede ud igen uden at få bare den mindste lille buttede engel med mig.
Faktisk lammede det mig bare så helt og aldeles, at jeg bagefter fuldstændigt havde glemt hvad pokker det var firmaet hed, men heldigvis kunne Angelika hjælpe, og nu vil hver afkrog af det store internet bliver afsøgt, for en julepyramide, det vil jeg ha’!
Og indtil da, der nupper jeg Annes (og Kristinas) idé til disse vidunderlige hjemmelavede englebasser, de er simpelthen fantastiske…
Vi sluttede dagen med et italiensk måltid af den bedste slags, var ellers først et smut forbi en kantonesisk, og derefter en argentinsk restaurant, men deres åbningstider passede dårligt sammen med vores sult.
Den ene af os drømte om dybstegte rejer og sursød sauce, en anden om en svedig bøf, nogle hviskede McD, men til alt held endte vi i en baggård på en superhyggelig italiensk restaurant, og fik alle mad, der efterlod os mætte og smilende.
Hurra for juleudflugtsdagen, pigerne var helt salige, da vi kom i bilerne med kurs mod nord, de vedtog straks, at det fra nu af skulle være en tradition af de urokkelige i vores familie, de ville blæse på kalender- og adventsgaver, hvis de kunne få sådan en vidunderlig dag i stedet.
Gæt om forældrene sad og smilede bredt i mørket…
11 Kommentarer
Det lyder som en vidunderlig dag. Måske man skulle rette blikket med det nordtyske? Har egentlig aldrig forsøgt mig ud i det, men en chance skal det da hvis ha’
Og tak for Wendt og Kühn linket, tænk det havde jeg helt glemt. Nu må jeg finde et sted at købe dem, for som du har det med julepyramiden, sådan har jeg det da hvis med deres ting. Kan ikke leve uden.
Hvor var det godt, at I alle havde en dejlig dag, det lyder som en rigtig hyggelig tradition at have i baghånden, når stress og sygdom rammer. God søndag til jer alle.
Åh, jeg bliver helt glad af at læse om sådan en dejlig dag……
Skønt med en dejlig dag i familiens skød. Julepyramiderne er skønne, men det er morsomt, for jeg arvede en fra min farmor, men syntes den var så grim, så jeg smed den ud. Sådan lader smagsløgene til at fornyes med års mellemrum, for jeg ville også gerne eje en i dag 🙂
Ta’ du bare chancen, Anne, der er hyggeligt lige syd for grænsen.
Og selvfølgelig må du da også ha’ lidt småting fra W & K, jeg drømmer om engang at besøge det område i Tyskland, hvor den slags lækkerier fremstilles på god gammeldags manér…
Turen gav lige det pusterum, som vi alle trængte til, Helle.
Også go’ søndag til dig…
Vi er også glade, Ulla, pigerne har pludret løs om det i formiddags, om alt det dejligt de oplevede i går.
Uha, Liselotte, det gør næsten omdt at læse, at den er røget ud, din farmors julepyramide, men jeg kender alt for godt det der med at kigge på noget, og så tænke Aldrig og så ud med skidtet, det fortryder man engang imellem 😉
OH- jeg er vild med de julefigurer, men vidste ikke hvor de kommer fra, det ved jeg nu. Yes. Tak for linket. Det bliver vist en samleting – de koster jo kassen.
PS: Det lyder som en rigtig skøn dag i havde. Sådan en tur drømmer jeg også om. Det må blive til næste år eller næste år igen:-)
Nu ved jeg da at du har vaeret i Rote Straße 😉 Og ja : butikken dér hoerer til de dyreste. Naeste gang I tager turen herned, skulle du maaske tage paa smuttur til Lyksborg ( 9 km oest for Flensborg ). Der i Collenburger Straße ligger der den fineste, lillebitte butik der er fyldt op med figurer og andet fra Erzgebirge.
Hilsen
Angelika
Sikken en god kalendergave!
Til naeste aar tror jeg vi skal have en tur til et tysk julemarked med i skemaet. Det har vi bare droemt om i saa mange aar og lige pludselig sker det bare. 🙂
God bedring til dig.
Det er godt at få oplysninger om noget af alt det, vi går og ønsker os, ikk’ Marie-Louise 😉
Sådan har jeg det også, når jeg finder spændende links rundt på de mange blogge jeg besøger.
Det var en dejlig dag, i kunne vel også kører over broen til Malmø og så ha’ en af slagsen der?! Vi satser på en tur til det svenske land næste år, det er allerede aftalt…
De dyreste ja, og de lækreste, Angelika 🙂
Tak for oplysningerne om den lille butik i Lyksborg, det er lige før, at jeg må afsted igen NU!
Det var en super kalendergave, Tina, meget mere værd end det der kunne ha’ været i pakkerne i løbet af december, vi er glade for at det blev sådan det blev, og vi vil afsted igen næste år.
God tur til jer, når i kommer afsted til Tyskland, der er julestemning så det fløjter!
Det kunne vi bestemt Anne. Det skal vi sådan set også. Det bliver bare med kurs mod “sommer”huset, hvor vi skal tilbringe et par skønne dage engang i løbet af juleferien.