20 minutter med muse-gravning er mere udmattende end 2 timer i skoven!
Nugga pløjer jorden op med både forben, bagben og snude, jorden fløjter om ørerne på hende, og os andre, og hun små-bjæffer undervejs, hvilket ind imellem giver jord langt ned i halsen på hende selv…
Hun lægger sig på siden og graver, så hun kan grave hen ad i stedet for bare ned, og ind imellem giver hun et hop højt op i luften, måske ser hun lige halen af en mus, der piler hen over bunden af hullet og ind i en anden gang.
Muse-gravnings-legen er den foretrukne i disse dage, vi når knap at åbne døren, før hun ræser ud på marken og er i gang, det giver go’ motion til både krop og hjerne, og det er fint med os.
Men en hvid retriever har vi altså ikke, når legen er slut!
Det kræver en tid på tæppet i bryggerset, så lige de første kilo jord bliver smidt der og ikke på gulvet i resten af huset…
12 Kommentarer
Sikke en dejlig lille billedfortælling fra Nuggas musetur. Skønne billeder og selvom hun er smurt ind i store mængder jord sender jeg et lille til jeres “charmehundegrissebasse”.
Ja, jeg sender et lille KRAM skulle der stå 😉
Det ser velkendt ud – også det med jorden på gulvene:o)
Her deltager katten i jagten. De to udgør et skøn makkerpar hvor Kasper jager musene frem og katten så tager sig af selve fangsten – og de er effektive!!!
Min begejstring fik dog en brat ende forleden dag, hvor det stolte par tog en levende mus med ind i stuen:o(
Kh. Helle
Så skjønn han er, på musejakt! Vi har egen musejeger her i huset. Hun legger dem på trappen, eller , i ubevoktede øyeblikk, tar dem med inn (noen lever også!!!!) Men det er museår i år, så noen mus i minus gjør vel ingenting?
Du har så spesiell julepynt, den er bare helt nydelig, altså!
Nå er (endelig )mitt Woodland-tørklede ferdig!!!! Jeg er superfornøyd med resultatet!
Ha en fin søndag!
Åh, de øjne og det udtryk er fuldstændig som vores Abbie! Nu glæder jeg mig til snart at skulle hjem og føler hendes våde snude og dufte hendes hundeduft, lyder lidt sært ikke!!
Ann pt i Gentofte
Hahaha… ser att någon mer än vi har en sorkhund 😉 Ja, jag tror nämligen det ÄR sork som är det som de gräver efter… och snacka om att de gräver och snacka om att de ser ut efteråt, suck… vår är “bara” vit på frambenen, men hon är ju lerig till tusen på andra ställen också, hm… syns dock mindre där bara, suck. Och INTE gillar hon att bli duschad heller, så. Kul? Hrm, nä… och det är mer slitsamt att gräva – 50cm? – neråt än att kuta 2timmar i skogen… hon sover som en gris efteråt, hihihi… gräva och lyssna kanske är det som tröttar ut dem mer än att bara gå och gå…
Må så gott… värmländskan… kramis och kul att se att någon annan har någon som tror sig vara grävling 🙂
GOSH sikken et mudderbad 🙂 og sikke hun ligner en stor undskyldning på det sidste billede!!!
Jeg kan næsten lugte “våd hund” sagt i den bedste mening. Jeg er dyreven om en hals, og mindes den hund vi havde engang. Den var stor og langhåret og kunne bringe MEGET jord med ind. 🙂 Jeg har lovet mig selv, at når vi bor et sted uden så mange trapper, så skal jeg have en hund igen – jeg be’r så til, at mellemste er vokset fra sin allergi i mellemtiden.
Vi ÆLSKER Nugga, med jord og hele molevitten 🙂
[…] er man og selvværdet er først på max igen, når man har været en tur på marken, og den dejlige duft af ren hund er blevet overdøvet af lugten af den sorte muld og måske et […]
[…] har Nugga været på spil igen med hendes store gravepoter, og denne gang er det ikke musene på marken, der er blevet onduleret, næh-nej, det er såmænd min store flotte valmue, der nu ligger […]
[…] At den store hvide Retriever smutter afsted på musefangst! […]