2.søndag i advent er indtil videre tilbragt i en have, der har fået lov at passe sig selv siden en gang i september.
Ingen har orket eller gidet at gøre den vinterklar, den har stået med brune stauder og halvsørgelige sommerblomster, havemøblerne har stået, hvor vi sidst sad, og græsset er sørgeligt langhåret.
Dovne var vi, eller travle måske, og alt det man burde og skulle i haven i sensommeren, det blev skoddet og “glemt”…
Men nu er der ved at være styr på det, de fleste bede er ordnet, havemøblerne skrubbet og sat i skuret, kun græsset må overvintre i usoigneret stand.
Det har været dejligt at gå ude, men egentlig også lidt tosset, for sådan en fredelig advents-søndag burde tilbringes indendøre med glögg og knas, pladderromantiske tv-film og hyggeligt samvær med børn og strikketøj.
Meeeen, det kan vel nåes endnu…
4 Kommentarer
Tillykke med resultatet, Anne – det er lige nøjagtig det, vi ikke får gjort i år – og fred være med det. Men det er nu skønt at vide, at tingene er ordnet og på plads 🙂
He he…her i huset var arbejdsfordelingen sådan i eftermiddags: Manden var i haven, fruen så pladderromantisk julefilm og strikkede. Lige til at holde til! 😉
Vi når heller ikke hele vejen rundt, Ella, men lidt har også ret, og det føltes så godt, da vi havde taget et par timer i går.
Du var så bedre til at regne den ud, end jeg var, Lea 😉
Sikke fint – et lyserødt hjul på børren (jeg er lige i tvivl om der skal et eller to r’er i) en romantisk trillebør, det er for vildt.