For hjerte og sjæl, Jul, Krea, Pynt

JULESTUE…

08/12/2007

Bord…

img_7746.jpg

Så er her stille igen, lige som i morges, da bordet stod ensomt og lidt tomt, klar til mange timers klipperier, klar til at folk kom slæbende med mad og stole.
I alle de mellemliggende timer har alrummet summet af liv, glimtet af glimmerdrys og metalpapir, emmet af hygge og glæde, været fyldt af snakkende stemmer og glade grin, det har været vidunderligt.

Ikke alle kunne få plads ved det ellers lange bord, så ind imellem har man haft rast i sofaen, men det har ikke været værst, for der har været godt selskab at finde…

Gollum…

Babuska…

Der var masser af kaste sig ud i på den kreative front, og helt som vi plejer, så nåede vi slet ikke det, som vi havde satset på.

Der er blevet fremstillet alt muligt, engle, elge, træer, kugler, babuskaer, stjerner og pigalopper.

Nogle kastede sig også ud i free-style og det resulterede bl.a. i den skønneste Nobby, der heldigvis blev noget mere nuttet, end ham vi kender fra Harry Potter…

Julestjerne…

Mini pigalopper…

Oprydningen er endnu ikke helt klaret, jeg måtte bare lige holde mig en lille pause, før den sidste bunke papirstumper og konfettidrys fejes sammen.

Når det er gjort, og aftensmaden indtaget, så klipper jeg lidt videre, helt for mig selv, i stilhed…

Origami-træ…Babuska…

You Might Also Like

10 Kommentarer

  • Reply Jonna 08/12/2007 at 19:10

    Ser ud til i har haft en dejlig dag, du har da også plads til mange om bordet må være rart med så god plads, kan godt forstå du nu lige tager en slapper for dig selv. Det har du da også fortjent.
    Og sikke en fantasi i har haft.

  • Reply Dorte Nielsen 08/12/2007 at 19:23

    Uha, de der pigalopper i spraglet rødt papir er helt fantastiske.
    Nyd stilheden. Jeg sidder alene hjemme med Carla og Jalte mens Henrik er ude med et par venner. Det er ellers rigtig hyggeligt, men lige i dag tror jeg at feberren har overtaget… :=/
    Dorte

  • Reply Tina Poulsen 08/12/2007 at 19:27

    Den der stjerne ser da reeet så interessant ud :):) Og babuska’erne er søde 🙂 Kreative unger mennesker!!

  • Reply Anne (den anden af slagsen) 08/12/2007 at 19:57

    Det så hyggeligt ud. Og nu har jeg så et krav fra min ældste, hun vil også ha’ pigalopper på juletræet – så nu må moderen se hvad hun lige kan gøre ved den sag. Troede ellers at jeg kunen spise hende af med et par flettede julehjerter.

    Babuskaerne er også ret søde…..

  • Reply Sifka 08/12/2007 at 20:29

    Det var vel nok en hyggelig klippeklistre-stund I har haft og julepyntet er yndigt, men jeg forstår også at du har brug for lidt ro nu. God aften, Anne.

  • Reply Marie-Louise 08/12/2007 at 21:16

    Det ser meget hyggeligt ud:-) Jeg havde julestue sidste søndag for veninder + børn. Det var SÅÅÅ hyggeligt. Giver lige et skud energi (selvom det også koster lidt i forarbejde, men pyt med det). Skønne ting i fik lavet dér.

  • Reply Hanne 09/12/2007 at 15:07

    Tak for den gode dag hos dig, Anne. du forstår at skabe hygge og samle folk, det er en dejlig egenskab 🙂

  • Reply Anne 09/12/2007 at 16:05

    Vi hyggede os, gjorde vi, i mange timer med masser af krea og gode grin.

    Og som du rigtigt siger, Marie-Louise, så giver det god energi!

    Selv tak, Hanne, det var dejligt at du var her…

  • Reply Heidi 09/12/2008 at 21:15

    Hej
    Det er nogel flot julepyndt som i har lavet, som har givet mig god ide,her paa Mallorca.
    Tak og en rigtigt hjertelige jul.

  • Reply Anne 10/12/2008 at 10:05

    Velbekomme, Heidi, og i lige måde…

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.