Min samvittighed plager mig i disse dage, jeg fører lange indre dialoger med mig selv, finder gode argumenter, som jeg så selv skyder ned igen, skifter mellem at sige “Dygtig pige” og “Pivskid” til mig selv.
Jeg forsøger at overbevise mig selv om, at det er okay og helt i orden, og samtidig med at jeg gør mit bedste for den side af sagen, så sidder der en lille sort fætter på min skulder og siger, at jeg godt kunne ta’ afsted og at nu må jeg lige ta’ mig lidt sammen.
Det er den sorte dårlige samvittighed, der plager mig, over at jeg ikke passer mit arbejde, som jeg burde…
Jeg er ikke været på arbejde endnu, for den penicillin, jeg startede på i sidste uge, har ikke haft den ønskede effekt og mine ører driller mig stadig gevaldigt, jeg har ondt i ører og bihuler, jeg kan ikke høre ordentligt og har en irriterende, og da også generende, trykken i hovedet, jeg føler mig mat og utilpas.
Jeg har fået nye tabletter nu, nogle som jeg skal ta’ sammen med de første, og går alt vel, ja så får jeg det vel snart bedre, det satser jeg virkelig på.
For jeg har så svært ved at ringe til skolen for at sige, at jeg stadig ikke er klar, det piner mig nærmest mere end mine ører, jeg får klamme håndflader og bliver lille bitte, det fylder rigtigt meget i mit hoved og gør det svært for mig bare at slappe af og blive rask.
I stedet for at bruge energien på at komme ovenpå, så går alt krudtet på at holde fast i, at det er i orden at blive hjemme, når man er syg, at det ikke er at være en pivskid, at det er okay og at jeg faktisk er syg, og ikke bare et tudefjæs…
Jeg tror og fornemmer, at det er en rigtig kvindeting, man slæber sig halvsyg afsted, for tænk hvis nogen skulle gå hen og blive utilfreds med ens indsats, tænk hvis nu og ja jeg kunne vel og burde i alle tilfælde også!!
For hulan da…
15 Kommentarer
Jeg tror jeg vil slutte mig til “Dygtig pige” segmentet! Hverken du eller børnene eller skolen har noget ud af at have dig gående syg på arbejdet!!! Så hellere blive ordentligt rask!
Min mor har også haft det som du beskriver det, men at kalde det en decideret kvindeting ved jeg ikke. Jeg har den indstilling at det er bedre at tage en sygedag i tide og så få det overstået… men jeg arbejder selvfølgelig heller ikke fuldtids endnu, så man ved jo aldrig hvad fremtiden bringer af ændrede holdninger.
Kh og god bedring
Karen S
Det kender jeg alt for godt – den dårlige samvittighed over at være syg.
Jeg er heldigvis ikke syg ret tit, men når jeg er har jeg nærmest dårlig samvittighed over at melde mig syg – over ikke bare at være rask – hele tiden. Jeg forsøger – som du – at tage mig i det og sige til mig selv at det er ok at være syg, osv.
Rigtig god bedring!
Det kender jeg godt, Anne. Den der dybe indbyggede trang til at være stærk og sej og klare det hele og synes at det er pivet stadigt at være syg og dybt pinligt for fjerde gang at ringe og sige “jeg er altså stadig syg”.
Men du er syg – og det skal have sin tid – ellers kommer det til at tage meeeeget længere tid. Alle – både du, skolen, børnene og din familie har det bedst med at du bliver ordentlig rask.
Så kast du dig bare over strikketøjerne og ideerne. Jeg er sikker på at de giver dig så positive energier at de er med til at heale!
Knus,
Britt
Det er ok, at tage den tid der skal til for at blive rask, Anne – sådan som du har skrantet hele efteråret, er det helt nødvendigt! 🙂
Rigtig god bedring 🙂
Anne, sådan har jeg det også altid. Selv den gang jeg var indlagt med en rigtig sej lungebetændelse havde jeg hele tiden den tanke at “hvis jeg nu bare tager mig lidt sammen….” Jeg har tidligere ofte slæbt mig halvsløj på arbejde på lige dele panodil og viljestyrke, men efter den cocktail førte til ovennævnte, er jeg begyndt at tage sygdom lidt mere alvorligt. Se nu at komme ordentligt til hægterne, hverken du, din familie eller dine elever har glæde at at du presser dig selv. Fat pindene, et par gode bøger og en kande te, sæt dig i sofaen og sig efter mig “min arbejdsplads kan godt overleve uden mig lidt endnu…”
Tak for ønskerne om bedring, de luner…
Karen, når jeg “formaner” andre, så siger jeg også altid, at de skal blive hjemme til de er raske, det kniber bare sådan lidt med at sige det samme til mig selv 😉
Ja, Bodil, dårlig samvittighed er noget af det letteste at få! Men vi må blive ved med at øve os i at sige “syg”!
Jeg hygger mig med strikketøjet, Britt, og er sikker på, at det healer mere end alt muligt andet, det og så rå mængder af Echinacea-dråber…
Det er nødvendigt, Ella, men rigtigt svært 🙁
Jeg forsøger mig med at messe det lidt, Lise, endda i takt til pindenes klirren, og numsen presset godt ned i sofasædet…
Du kan ikke bruge den dårlige samvittighed til noget. Var du frisk nok til at gå på arbejde var du også taget afsted, så hen i alrummet, i sofaen, under tæppet og så frem med de strikkepinde – og så god bedring herfra….
*S* Jeanette
Hvorfor har man det altid sådan. Nå det er andre kan man sagtens formane dem ind under dynen, men når det kommer til en selv, så er det svært at finde de gode argumenter hvorfor man skal blive hjemme, især i øjeblikket hvor man skal ringe sig syg også når man virkelig ER syg.
Men Anne, det nytter altså ikke det her. Du er nød til at passe på dig selv, få styr på dine øre og da hvis også dine pandehuler.
Hold dig nu hjemme til du er rask, HELT rask
Man skal også passe på med den dårlige samvittighed som evig følgesvend.. du er sådan en kvinde der gi´r dig selv fuldt og helt – og tit også ud over dine grænser… hvis du kunne var du jo taget på arbejde – det er der ingen tvivl om. Der hvor du er er du den bedste – og du skal bruge tid på at blive helt rask – helt og aldeles.. ingen genveje. Jeg ønsker dig god bedring fra Ærø
Hej Anne,
megaforkölelse. Bihule, örepine kunne jeg heldigvis tage i opköbet med homöopatiske “Cinnabaris” og Sinupret. Saa har jeg drukket spandevis af vand, og tre gange om dagen slimlösende midler og host og host og host. Jeg blev sygemeldt i dag for hele ugen, skulle have väret paa arbejde siden i gaar. Blev syg i onsdags – i min FERIE! Typisk… Jeg kan kun nikke genkendende til din beskrivelse. Lägen sagde: Og gaa nu ikke paa arbejde för tiden! Din krop har brug for tid til at komme sig. Da jeg havde noget lignende i oktober GIK jeg paa arbejde för tiden. Denne gang gör jeg det ikke! Maaske gaar der saa längere tid för den näste omgang kommer…
Men jeg slaas ogsaa med den daarlige samvittighed… Men helt ärligt vi har jo ikke ligefrem inviteret sygdommen eller? Er det maaske vores skyld? Jeg kunne faktisk godt tänke mig at blive frisk igen, ladet med energi.
Jeg har tänkt mig at göre mit bedste for at NYDE denne uge – det er jo ogsaa som at faa tid forärende, maaske tränger jeg til det…
Den förste knäströmpe er paa pindene… Og saa maa de klare sig paa arbejdet (har ringet og givet et par instrukser saa mit arbejdsomraade kan köre videre i mit fravär…) Selv min chef sagde, at jeg rolig kunne blive hjemme, han har ogsaa lige väret syg. De klarer sig!
Kan du have god bedring. Du faar mange kärlige tanker her fra syd Tyskland. Det er mig en stadig kilde til inspiration at läse din blog. Jeg er saa egoistisk at jeg er glad for at det ikke er saa slemt at du ikke kan blogge!
Hav det bedre!
var du helt rask, var du jo taget afsted…ikke?…Du er ikke taget afsted, og dermed ikke helt rask….vel?
men kender det alt for godt …tager en aftenvagt i morgen..det er jo kun 4 timer…osv…den dårlige samvittighed, kender mange af os vist..
god bedring
sødt strikketøj, dumme knappehuller eller ej 🙂
Det er jo sådan det er, Jeanette, det med den dårlige samvittighed, den kan ikke bruges til en skid, men den sniger sig nu alligevel ind på mig 😉
Jeg skal forsøge, Anne, jeg gør faktisk mit bedste, ellers var jeg nok draget afsted mod skolen…
Tak, Charlotte 🙂
Velkommen her Lene LN, og tak for dine søde ord om bloggen, og jeg kan berolige dig med, at jeg nærmest skulle være på dødens rand, hvis jeg ikke lige kunne skrive et indlæg, det er kun når migrænen rammer at jeg går helt kold!
Vi må sidde under dynerne på hver vores side af grænsen og strikke, og selvfølgelig klarer de sig så længe på vores arbejdspladser 🙂
Tak for både det ene og det andet, til dig den tredie Anne 😉
rigtig god bedring… Håber du snart er rask, men også at du bliver hjemme og passer på dig selv indtil det sker.
Hej Anne
Først rigtig god bedring.
Så kan jeg kun tilslutte mig alt det de andre har skrevet….(er der nu godt eller skidt)…
Så vil jeg som mor lige komme med denne tvist, hvis min lille guldklump, der nogen/mange dage kræver ekstra meget tålmodighed, blev passet/undervist af en som ikke havde overskud og havde mere lyst til at ligge under sin dyne, end til ham, ja så ville jeg blive både ked af det og sur når du (måske) er for hurtig på aftrækkeren. Han skal jo så forholde sig til hvorfor du nu lige er sådan….. når det nu ikke plejer at være sådan.
Hilsen Susan, mor til en meget følsom dreng der ikke tåler at blive skældt ud…
Tak, Kagekone, måske ville det hjælpe på helbredet med et stykke af en af dine fantastiske kager 🙂
Tak, Susan! At debattere “skæld ud” på skrift kan vist godt blive lidt mudret, det er nok meget forskelligt hvad man ligger i ordet, det er et meget følelsesladet ord, hvor det negative nærmest stråler ud.
Jeg arbejder med tidligt skadede børn, alternativt begavede, en enkelt asperger og hvad vi ellers har, og jeg kan fortælle dig, at jeg er meget meget tålmodig, når jeg er på arbejde, og det ville en dårlig dag ikke ændre på.
Men måske ville en kollega risikerer at få et rapt svar…