Sådan!!
One down – two to go!
Jeg strider mig igennem udfordringen, og nu er alle ender hæftet på mit Latifa, og det er røget af listen af ufærdige arbejder, dejlig følelse…
Faktisk var jeg også godt på vej med Pisa, men jeg var så ivrig, at det ene ærme blev monteret med vrangen ud, og man behøver ikke at være ret skarp for at regne ud, hvor den røg hen, da jeg opdagede det – skammekrogen!
Men jeg har stadig 3 uger at løbe på, så mon ikke den ender med at ha’ to ærmer, der vender samme vej…
6 Kommentarer
Jamen, den er jo bare blevet god, ja den er!!! Synger: “I´m loving it!”
Smukt arbejde, godt du fik den gjort færdig.
Du er bare god Anne! Det er SÅ skønt at få en UFO gjort færdig. Så kan man med god samvittighed starte noget nyt op 🙂
I’m loving it too 🙂
Ja, jeg er glad for, at jeg fik den hevet op a’ kurven, Bodil, for den er da fin og anvendelig…
Jeg havde også sådan en YES-følelse, da jeg hæftede den sidste tråd, Gitte, og går og pønser på, hvad belønningen skal være…
Dejligt!!!!
Åh, hvor træls med sådan et ærme på vrangen…du fik mig nu til at le lidt over det!! Hvilket jeg absolut ikke gjorde, da jeg selv engang strikkede et halshul på Emil’s avis cardigan i ærmegabet….(Den trøje ligger forøvrigt gemt dybt i en kurv!!)
KH
Ulla
Ja, Ulla, vi kan klukke lidt i kor, for en halskant i ærmegabet, det er sgi heller ikke for skrapt 😉