Kun Torben har forladt matriklen denne morgen, begge piger er sløje og ligger under hver deres dyne med ømme halse og værkende hoveder.
De har forskanset sig på hvert deres værelse, og får dagen til at gå med smålure og lidt elektronisk underholdning, og så lidt te og en enkelt mad bragt af mor.
Amanda er ved at høre den sidste Harry Potter bog på cd, 20 skiver er der at lytte sig igennem, så hun er underholdt i mange mange timer.
Pigerne har altid været rigtigt glade for at høre lydbøger, aften efter aften har vi kunnet sidde i stuen og høre stemmerne fra båndene snige sig ud under døren, de har nydt at falde i søvn på den måde.
Laura snorkede som regel efter 5 minutter, Amanda først, når båndet eller cd’en var færdigt, og sådan er det stadig, hun er viljestærk og lader ikke selv den sejeste træthed afskære hende for at få det hele med.
Så Harry er med klausul, der skal man gå meget tidligt i seng, hvis man skal høre en hel cd…
Vi har altid læst masser af bøger for pigerne, og egentlig ville jeg gerne stadig, men det er svært at finde den stund, hvor det skal være, synes jeg.
De er altid liiiige optaget af et eller andet, et tv-program, en sms, Sims, der er ved at sulte ihjel eller en sidste lektie, der lige skal klares inden sengetid.
Heldigvis pløjer de sig begge selv igennem stakkevis af bøger, Laura er umættelig og går altid rundt med en bog, hun spreder sin litteratur i hele huset, og har gerne gang i flere, så der kan ligge en på hver etage og hvert toilet.
Jeg elsker, at de har lysten til at læse, og glædes over de mange oplevelser de henter i bøgerne, oplevelser som de er gode til at dele med os andre…
Men højtlæsningen, den savner jeg altså, for de dage, hvor vi får os moset ned i sofahjørnet og en god historie findes frem, der mærker vi vist alle den ro og det nærvær, der opstår når man sidder og er fælles om en fantastisk fortælling.
Måske er det i dag at det virkelig kan lykkes at få læst en masse for dem, de er jo stilleliggende og lettere passive, måske orker de ikke at protestere…
8 Kommentarer
Åh, du er en perle…Lige min holdning!:0)
Det er forunderligt som ord – for det meste – har magt over sindet. At glemme sig og alt andet i en bog er slet ikke så ringe endda.
Men du har ret – når børnene bliver ældre, er der så meget andet end højtlæsning der trækker i dem. Jeg tror dog, at de fleste stadig ynder at få læst højt – uanset alder!
Men så er det dejligt at have formidlet lysten til SELV at læse videre…
Uhmm…bøger..jeg synes at de er en af de mest fantastiske opfindelser overhovedet – og super at de nu både fås på cd og kan overleveres til en ipod, men jeg holder mest af dem med papir. At synke ind i en verden af bogstaver, som åbenbarer indre følelser, billeder og fatamorganaer – og så kan de medbringes overalt. I foråret læste jeg “Under en strålende sol”, og kan huske at jeg tænkte over, at det var som en indre bogstavsverden, jeg havde med mig RUNDT i verden, den nåede til Tyrkiet, hjem, på stranden og i sommerhus. Og Harry Potter-bøgerne, jeg elsker dem. Tanken har indimellem strejfet mig, om man kan blive for (pinligt) gammel til at læse HP, men der er jo lige meget. Jeg har haft en fest i hans selskab. Jeg har grinet og grædt og haft knuder i maven. Lige nu er “Løvekvinden” i gang, og jeg skynder mig, for jeg har lige købt “Om skønhed” som ligger og venter med sit smukke omslag.
Og Anne, rigtig god bedring, måske føles det som en endeløs vandring, ondt både i ører og bihuler, manglende energi og overskud, men det bliver godt igen. Jeg ved godt, du ved det, du kloge kvinde, men siger det alligevel: giv slip, giv din krop og sind den omsorg, der er behov for. Det er ikke rimeligt med al den sygdom på en gang og i så lang tid, det er en sejtrækker. Jeg er sikker på, at du er ret savnet af både børn og kollegaer på dit arbejde, men ting tager den tid ting tager. Det vender. Igår i solen kunne jeg mærke alt for tidlige, men dog lovninger i luften – om et par måneder lokker foråret, blomsterne, haven, jorden og en stund med tæppe om sig i solen på terrassen.
” Venner er som stjerner – selv når du ikke kan se dem, ved du at de er der”
Malene
Noget af det jeg glædede mig mest til, da jeg ventede min nu 6-årige, var alle de fantastiske bøger, jeg skulle læse for ham. Han elsker at få læst højt, MEN Emil, Pippi og alle de andre helte fra min barndom lader ham fuldstændig kold. I årevis har jeg nu læst højt om hvordan mobilkraner er konstrueret og hvilke egenskaber dyr skal have for at overleve i ørkenen. Eneste bonus (ud over kvalitetstiden med ungen) er at jeg ofte kan imponere (især mandlige) kolleger med min omfattende viden om entreprenørmaskiner, suk…Forhåbentlig får han en dag ørerne op for den gode historie, om ikke andet når vi læser for den lille på tre, som heldigvis elsker Ronja Røverdatter og børnene i Bulderby.
Det er efter min mening, den største gave man kan give sine børn – glæden ved bøger! Dejligt at høre!
Det stiller jeg med også tilfreds med, Ulla, meget endda, at de 2 “små” nyder at læse, Sophie læser vist mest, når vi er på ferie, med der er også gang i meget andet i sådan et 22-årigt liv 😉
Man bliver aldrig for gammel til at læse de gode bøger, Malene, vi har lige haft et stort Astrid-emne i skolen, og jeg nød helt vildt at læse om Kalle Blomkvist, Ungerne på Krageøen og alle de andre. Når bøger er skrevet ordenligt og historien er dejligt, så er der ingen aldersgrænse.
Jeg giver mig tiden til at blive frisk, måske for første gang nogensiden, og det er rart, men for pokker hvor jeg glæder mig til at blive go’e gamle Anne igen…
Ja ja, Lise, der er skam også værdi i at vide noget om maskiner 🙂
Laura og Amanda ville så gerne læse i Flunker-bøgerne, da de var mindre, men det blev Torbens tjans, dem gad jeg ikke og heller ikke Anders And.
Men ALT muligt andet har jeg læst for dem, og hvor har det været dejligt, jeg kender børnebibiotekets hylder som min egen bukselomme…
Det er i alle tilfælde en stor glæde, Deborah, noget som de forhåbentlig kan glædes over resten af deres liv…
At læse er det skønneste i verden. Jeg har også levet mit liv med en bog i hånden. Jeg er vokset op i en familie, hvor mine søskende og jeg var tabt for omverdenen, når vi havde en bog i hånden, min mor drev det til vanvid, hun læste nemlig ikke – det havde vi arvet efter vores far 🙂 Jeg har heldigvis fået glæden givet videre til den ældste og til dels den yngste af mine unger – den mellemste har haft svært ved at læse, det har ødelagt lysten.
Her i huset har oplæsningen været min mands tjans. De – eller faderen måske – lavede en ordninge som holdt i laang tid: 2 pixibøger før tandbørstningen og 2 pixibøger efter. Senere blev det så til et kanpitel før og et kapitel efter. Sidste bog de læste sammen i sofaen, var den næstsidste Harry Potter, da den sidste kom meddelte sønnen – nu 14 år – at han syntes, de skulle læse den hver for sig og så snakke om den undervejs. Sådan blev det og det har vist sig at være en rigtig god måde at føre det at læse en bog sammen videre på, når oplæsningen mister glansen. Albert – sønnen – og jeg har gjort det med både Bjarne Reuters halvvoksne bøger, Radiserne og Vakse Viggo og det er rigtig hyggeligt.
Ja, Helle, man kunne godt forestille sig, at en bumpet vej til læsningens færdigheder ville være en dræber i forhold til videre læselyst.
Men måske ændre det sig en dag…
God idé med sådan en synkronlæsning, Hanne, det kan være at det er derhed vi skal bevæge os.