Eftermiddagen har været mild og grå med blåligt skær, der er en snert af lysere tider i luften sammen med et enkelt fuglefløjt.
Gåturen med Nugga kunne foregå efter 16 uden fare for liv og lemmer, for tusmørket kom kun langsomt snigende.
Ved søen var der tyst, vandet var blikstille og alt åndede fred og idyl; en stund ved bredden der giver god mulighed for at puste ud og tømme hovedet, tune ind på fridage og fred i sindet.
Jeg sætter umådeligt meget pris på området, vi bor på den skønneste plet med højt til himlen og smukt til øjet, jeg bliver aldrig træt af at gå ture her.
Jeg elsker det, i sol og regn, stilhed og storm, og også rigtigt meget i knitrende frost og svøbt i hvidt.
Mon kulden overhovedet når at lande i år…
4 Kommentarer
Sikke et dejligt sted – tankerne flyder så godt med højt til himlen. Og så har jeg en svaghed for tuer, som der ser ud til at være masser af.
Skønne billeder – men meget vinter er der ikke i dem, vel? At stå op i januar til mildt vejr og regn – stort set hver eneste dag – det er uvant og ærlig talt temmelig skræmmede..
Der er mange tuer, i hundrevis, og også meget andet godt dernede, Ulla, vi elsker vores plet…
Nej, Bodil, der er ikke sådan vinter for alvor, men lyset fortæller alligevel, at det er først på året.
Det skræmmende giver jeg dig ret i, og der er jo uomtvistelige beviser på, at vores klode sveder, det er ikke godt – overhovedet – men når det så er sagt, så har der også før været milde og våde vintre, lige indtil februar og marts, der så kan blive isnende kolde…
Skønne billeder!
Jeg kan godt forstå, I nyder jeres plet midt i alt det smukke – det er da fantastiske omgivelser at bo i!