Et nabobarn havde haft fødselsdag, mens vi var udenbys og feriere, og da de med kort varsel indbød til “eftergilde”, ja så var det på hovedet i gave-gemmeren og frem med en dejlig gyselig bog om trolde.
Og så ned i en anden skuffe, hvor der længe har ligget en næsten færdig-strikket hue af strømpegarn, en hue der for 2-3 vintre siden blev strikket til Laura, men af en eller anden grund aldrig blev helt færdig…
Det blev den så i dag, 5 minutter i lukketid og i lynets hast, den fik strikket den sidste snip spids og færdig, blev dekoreret med perlemorsknapper i forskellige størrelser, og fik en lille dusk på hver snip, og røg efter udpakning straks på hovedet af fødselsdagsbarnet med smilende øjne og glade udbrud.
Det føltes altså godt, gjorde det, at få noget, der havde ligget alt for længe, gjort helt færdigt, og så oven i købet kunne forære det væk til et barn, der tog imod med glæde.
Huen er set suse forbi vinduet her flere gange i løbet af dagen, både på cykel og rulleskøjter, jeg tager det som et tegn på, at den er godkendt…
8 Kommentarer
den hue er godt nok også sød, kan godt forstå at den er ude at suse 🙂
Den er bare virkelig sød! God redning.
….er det opalgarn, du har strikket den i 🙂
Fy søren som du spinner rundt og er effektiv!
Enda en ufo er tilintetgjort. Flink pike. =)
For hulan da, en sød hue. Kan godt forstå den blev modtaget med glæde.
Ah, den har jeg også haft i kiggerten, hvor er din udgave sød! En rigtig dobbelt-Nuser hue.
Hm… monstro man skulle kringle lidt med de mange blå rester…
Sød hue – hvem sagde ufo’er ikke kan bruges til noget fornuftigt 😉
Stine
Bare jeg havde sådan en hue i gemmerne – sikke en fødselsdagsgave at få