Jeg mødte hende her i dag, hun kom gåede på cykelstien med en flok unger, der hujede og vinkede, da de så mig komme drønende på min cykel.
“Dyt en båt!!” sagde hun sukkersødt til børnene og skævede til mig, jeg smilede venligt, omend lidt stramt, til hende, mens jeg tænkte:
“Ja, spade, dyt en båt, ellers ka’ du sgu få en å’ æ’ snot!!”
Jeg kan mærke, at det tager tid at komme sig fuldstændigt ovenpå den mavepumper, jeg fik den dag; men jeg ved, at det er mig, der holder i det lange løb…
6 Kommentarer
Jeg synes ikke dit indlæg tyder på, at du er kuet af hende? Så jeg er fortrøstningsfuld, du skal nok klare dig (og hende).
Jeg synes ellers du påstår, du ikke mestrer det sønderjyske! Tak for billedet af Noa, det er lige før mælken løber til!
Det er DU som skal gå med hevet hode! Ikke bry deg med henne!
Og Noa, lille barn, er bare til å spise opp.
For mig lyder det altså som om den gimpe bare er godt gammeldags misundelig!
Misundelig over at hun ikke er sådan et dejligt og givende menneske som dig.
Knus Britta
Ret ryggen og frem med brystet min kære, du er ikke sådan at slå ud.
Kh. Bebiane
Jeg lader mig sjældent kue i mere end et halvt minut, Helle 😉
I’m a surviver…
Lise, jeg kan altså ikke snakke sønderjysk for alvor, men til husbehov går det. Jeg kan også selv høre, at min dialekt ændre sig en smule, når jeg taler med andre sønderjyder eller er i landsdelen, men det er ikke rigtigt synnejysk 🙂
Jeg har altid hovedet op og ryggen rank, Sylvia, også selvom jeg måske føler mig usikker eller ked, jeg er nærmest mester i at se selvsikker og kampklar ud, det er vel en overlevelses-strategi.
Men jeg irriteres dæleme sådan over, at verden er befolket af sådanne grødhoveder som hende…
Tak, Britta 🙂
Det er nemlig det jeg ikke er, Bebiane, men ind imellem tager det lidt længere tid at få rystet fjerene…