Haveliv, Pynt, Udeliv

MENS VI VENTER…

24/02/2008

Stedmoder…Stedmoder…
Det varer længe, inden haven for alvor er i gang med at vise sig fra sin smukkeste og mest farvestrålende side, men den kan vel hjælpes lidt på vej, og hoveddøren behøver i alle tilfælde ikke at vente på, at der kan komme store velkommen-her-pelargonier i krukkerne.

De første stedmoderblomster er begyndt at dukke op på torvet, og jeg kunne selvfølgelig ikke dy mig og måtte bare ha’ lidt med hjem, ikke nær så fine og yndige, som de eksemplarer der stod her sidste år, men gode nok til at starte op med…

Stedmoder…
Før planteriet kan sættes i gang, er der lige en lettere oprydning af knuste lanterne og grønt på afveje, blæsten forleden var hård her på heden, og selvom vi spænede rundt og fortøjrede og bar i læ, så var der alligevel ting, der gik tabt.

Men så er jeg klar, og sammen med den lille hvide fugl, som jeg fik foræret i går, så kan de første stedmødre nok skabe bare en lille bitte forårsstemning derude.

Jeg har lovet mig selv, at jeg ikke skal gå amok, som jeg gjorde sidst, men jeg er ofte troløs overfor mig selv, så vi får at se…

Fugl…

You Might Also Like

Ingen kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.