Jeg havde selskab i køkkenet i aftes, to pige-rumper sad solidt plantet på bordet ved komfuret, og der blev prøvesmagt og hyggesludret.
Laura og Frederikke fik gode timer til at gå i hinandens selskab, og den lille kiggede på den store med beundring og kærlighed i blikket,
“Da’e Manaa!” sagde hun og vippede indsmigrende med øjenbrynen, og hva’ gør det så, at man egentlig hedder Laura, og ikke Amanda, for det her handlede mere om gode vibrationer end alt muligt andet…
Jeg er altså lidt ude af træning med de der småbørn, jeg fik sved på overlæben, da jeg skulle jonglere med tilbedredning af aftensmad, en ble der skulle skiftes, en vandkop der skulle fyldes, et glas saltstænger der blev strøet i sofaen, en kat der blev klappet flad og en lind strøm af spørgsmål om dette og hint, alt sammen på en og samme tid.
Vi kan mærke, at vores egne år med små poder ligger lidt tilbage, vi er lidt rustne og også hele tiden meget nervøse for, at de skal komme noget til.
Men det var skønt, var det, at ha’ de to små skønne og glade børn i vores varetægt, og da jeg havde puttet dem i deres egne senge og sunget 27-28 go’nat-sange, der kunne jeg læne sig mør og yderst veltilpas tilbage i sofaneseren og finsove til aftenens tv-underholdning…
5 Kommentarer
Sikke nogle skønne tøser og i den størrelse kan man ikke få nok, vel?
Dejligt, Anne – HVIS jeg skulle komme i bekneb for barenpige en dag, så ville jeg uden at tøve sende mine småbørn til dig… du har mod og hjerte så stort – og dejlig familie – og nok af det hele til at jeg ville vide, de havde det som blommen i et æg – HERLIGT!
Go’ lørdag fra Susanne
De er vidundelige både i stor og lille størrelse, Marianne 🙂
Tak for tilliden, Susanne, kom du bare med dem, hvis du engang er i bekneb!
Og go’ lørdag til dig også…
He he… sad med en 7 måneder gammel baby-dreng forleden et par timer – og var helt slugt i hans lækkerhed. Men jeg kunne sagtens mærke forskel på ham og Ivalo, der er lige godt 2 år. Der sker nu meget på så kort tid og der var flere ting jeg fik sved på panden over med ham. Også selvom det kun er et øjeblik siden Ivalo var 7 måneder. Så jeg kan godt følge dig.
At den lille jeg har i maven snart melder sin ankomst – mere præcist om ca. 12 uger – laver jeg strudse-øvelsen. Jeg lever i benægtelse over hvor hårdt det egentlig er med en sådan lille een i huset – i hvert fald lidt endnu… *GG*
God weekend, Anne – og endnu engang – du laver sådan nogen smukke piger!!
Nyd du de sidste par måneder som mor til bare én, Julia, og nyd særligt det der med at sove om natten 😉