Nogen har måske troet, at den meget ringe aktivitet her på bloggen hen over weekenden har været afledt af pigernes fravær, at vi voksne har nydt vores tosomhed og været tabt for omverdenen.
Men nej, desværre er det ikke sandheden, den er såmænd meget mere slidsom og meget mindre romantisk, for jeg har været involveret i noget konfirmations-halløj hos nogle bekendte.
Nu er jeg hjemme, godt brugt og lidt mat i betrækket, og jeg har lige siddet og fortalt mig selv, at jeg burde ha’ takket nej til andet end bare badmintonudflugten.
Nej tak, eller måske endda ellers tak…
13 Kommentarer
Jeg kunne selvfølgelig have sagt mig selv, at det var noget med mad ;o)
Man må jo formode, at du også siger ja til det, fordi du kan lide det, selv om det også er hårdt arbejde.
Men jeg kender godt dilemmaet – inden tiden tænker man, at man sagtens kan redde hele verden, og bagefter kan man så sidde og mærke efter, om tiden måske var bedre brugt anderledes…
Lækkert ser det i hvert fald ud! (som altid :o)
Hø hø, Anne – du er uforbederlig. Men for pokker, hvor ser det delikat ud.
KH Britt
Det ER svært at sige nej 🙂 men du må lære det.
Jeg har det lidt på samme måde, når jeg bliver bedt om at fotografere, men heldigvis har jeg efterhånden lært at sige nej – nogle gange. 😉
Billederne viser noget ekstremt lækkert mad 🙂
Nå har du kanskje også lært..? Sannsynligvis ikke, men det lukter i hvert fall ikke like mye dårlig samvittighet i forhold til badmintonturen av dette innlegget som av de foregående, og det er da noe 🙂
Jeg tror, at Tora har fat i noget her. Det ser lækkert ud, men det plejer det jo at gøre her på disse sider. Pas nu lidt på dig selv, ing’?
Jeg har lagt mærke til dine lokkekald hist og pist og jeg er ikke uberørt. Jeg vil gerne komme over, når vejret for alvor slipper frosten:)
Kære Anne. Sidder her og kluk-ler for mig selv og tænker “tænkte det sgi nok – hun er ude og stille op hvor hendes hjælp er tiltrængt”.
Håber du havde en god weekend. Knus, smil og kun en lille smule himmelvendte øjne 😉 Malene
Ja, det burde man, men det er bare så svært.
God dag, min bliver hjemme hos Carla der har haft feber i weekenden. Der skal soves og strikkes lidt på en lille Linus vest i ensfarvet shetlandsuld. Og så håber jeg at posten kommer forbi med en lille bog…
Dorte
Jeg tror aldrig du lærer at sige NEJ, og på den anden side kan man jo sige heldigvis, for hvor skulle vi ellers gå hen for at pirret vores øjne med lækker mad.
Jeg skal til Fyn i næste week-end og lave mad til en konfirmation – jeg har kombineret det med noget pige-komsammen-drikke-rødvinshalløj – så jeg glæder mig – men mon ikke også jeg er godt brugt søndag aften når jeg rammer matriklen i Søby igen
N E J ! 3 svære bogstaver at sætte sammen nogen gange 😉 Jeg kender det!
Men UHA hvor ser de der rejer altså hamrende godt ud!!! Jeg eeeelsker rejer i enhver afskygning, men de der ser så mums ud! 🙂
Hvad ville livet være uden travle gøremål? Et helt, helt andet. Lækker mad – uhm… 😉
Det ser nu meget lækkert ud det du har fået “bikset” sammen til den konfirmation.
Jeg gik engang ud og serverede til diverse fester, men har nu lært den svære kunst at sige NEJ
Jeg elsker det, Annette, virkelig elsker det, madlavningen, men lige i går var jeg bare sådan rigtigt træt og brugt…
Uforbederlige er mit mellemnavn, Britt 😉
Men der var da ellers en svag fremgang at spore med afbuddet til badminton, ikk’…
Jeg øver mig, Helle, men ind imellem er der nogen, hvor man ikke siger nej, fordi de også altid stiller op…
Den dårlige samvittighed var en nogenlunde flygtig følelse, Tora, i dag tynger den mig ikke 🙂
Jeg passer, Sifka, både på og op 😉
Det var en god weekend, Malene, på mange måder 😉
God bedring til Carla, Dorte, og så er jeg da spændt på, hvad du har indkøbt på bogfronten…
For pokker da, Charlotte, hvor bliver det garanteret hyggeligt, ærgerligt at jeg ikke bor i nærheden 😉
Jeg tror egentlig, at du har ret, Tina, men så må det være sådan 🙂
Det er rigtigt, Jeannette Mariae, det ville være et andet, og måske slet ikke noget for sådan en som mig…
Jeg biksede en hel del mere, end det du ser her, Catarina, og uden at lyde alt for selv-tilfreds, så var det faktisk lækkert 😉