Rundt og rundt og rundt og rundt, vi løb på skøjter så det fløjtede og fik os mange gode grin, både af os selv, der ind imellem havde arme, der føg rundt som piskeris for at vi kunne holde balancen i det lidt for høje tempo, som vi fik hinanden gasset op, og så også af de, der helst kun trippede banen rundt med et meget fast tag i banderne.
Vi fik røde kinder og kolde tæer, det var herlige timer, som i dag giver os følelsen af at ha’ balder af stål, ømt stål vel at mærke…
5 Kommentarer
Det var godt du/I kom afsted så – ganske som du forudså 🙂 Dejlige billeder iøvrigt – som giver et rigtigt godt indtryk af bevægelse og stemning – og kanonflot at du har grå-tonet dem!
Flotte billeder fra en dejlig dag! Nåede aldrig selv længere end til at holde fast i banden. “Du bliver aldrig skøjteprinsesse”, sagde min dengang 6-årige ledsager (højt!) og deri fik hun ret. Dagen efter jeg stod på skøjter første gang prøvedejeg at stå på ski, og så var der ikke mere tid til skøjterne. Måske man skulle tage det op…
Ja, det var godt at vi kom afsted, jeg kunne også dårligt været blevet hjemme, når jeg nu ligesom havde arrangeret det 😉
Tak for søde billed-ord…
Og Lise, det er aldrig for sent at blive prima ballerine med strut og glimmer 😉
Det der vil jeg også en dag 🙂
Vi kan godt følges, og jeg kan såmænd også gi’ et skub på stolen 🙂