Der har været familieåbent i ungdomshyblen i dag, vores store pige havde inviteret sine småsøstre til eftermiddagshygge og strøgtur i forårssolen, og så kunne forældrene til de tre smukke møde op til middag senere.
Og det gjorde vi selvfølgelig, glade og forventningsfulde, for hos Sophie er det altid godt at være gæst, vi nyder hinandens selskab og der bliver stor-kræset for os…
Pigerne havde hygget sig gevaldigt, og de to små havde fået sig en ordentlig griner over et af Sophies indfald, og kender jeg dem ret, så er det noget, der vil blive nævnt igen og igen.
Storesøster kender deres livretter, og spurgte i dag, om de mon havde lyst til Raclette, som de har lært at kende hos Laurids.
“Jahhhh, det vil vi gerne ha’ da!”
“Okay, så skal vi lige om at købe én!”
Det kunne der grines meget af, og spindes mange historier over, for tænk nu, hvis de havde haft lyst til McD, havde hun mon så flået kortet igennem og købt hele restauranten…
Raclatte blev det, og der blev hygget igennem mens vi sad der i røg og damp, Torben og jeg kan ikke andet end at glæde os over den livlighed og de mange grin, som de tre kan mønstre i fællesskab, de er gode sammen.
Vi spiste og spiste og spiste, den slags tager tid, og senere, efter opvask i hånden og sådan, væltede vi om i sofaen med kaffe og jordbærkager, med amerikansk komedie på dvd’en og strikketøj og dyner, 4 af hunkøn på stribe, for vores eneste han måtte lige køre lidt på arbejde.
Sophie mener, at det er godt, når vi ind imellem alle sammen samles hos hende i stedet for her hjemme, for så bliver jeg siddende længere i sofaen, jeg kan ikke springe op for at ordne madpakker, vasketøj eller have, nej jeg kan bare sidde og blive siddende.
Og jeg vil gi’ hende så evigt ret, for hvor er der bare meget nærhed og varme at hente, når vi sidder der i tusmørket og lader roen falde på os…
22 Kommentarer
Sådan en Sophie er da en gave, Anne !:-) – I er heldige….
Og det lyder bestemt som om, I alle værtsætter hende som fortjent…. 😉 😉
Fed fnisehygge er da bare sagen 🙂
Åhh, hvor hyggeligt at komme på visit hos sine unger. Hos os foregår den slags i legehuset og traktementet er hjemmerørte mudderkager. Sophies mad ser ud som om hun har lært lidt af sin mor….
Uhm, for en dejlig aften I har haft. Den er velfortjent 🙂
eejj, hvor lyder det bare smadder hyggeligt! jeg synes også det er yndigt at have dejlige voksne unger, og mine yngste, ligesom dine, synes jeg er utroligt rige at “eje” de der voksne söskende.
kh.fra Island
Frida
Skønt med en rigtig omgang råhygge en mandag aften. Dejligt med sådan en storesøster og datter, Anne. Raclette er også et hit hos os – Simon forsøger ofte at hente den frem, når han har maddag :0)
Og det var bare skønt at have jer alle på besøg, her bliver stadig luftet ud, fy føj en hørm… og det værste af alt, ny ophængt vasketøj i hørmen. Jeg må trække i de lange underhyler, og krybe godt under dobbeltdynen, og så skal der ellers luftet ud hele natten, og i morgen når jeg er på arbejde.
Men prinsesser fik hvad de gerne vil have, og deres søster havde alligevel drømt om en raclette længe (Man kan altså ik få nok elektrisk udstyr til køkkenet)
Tak for hjælpen med opvasken, så slap du også for at skulle sidde helt stille, det havde aldrig gået ;o)
Sov dejlig mor, hils far, og giv tøserne en kys fra mig… Og Nugga selvfølgelig.
Hun har da vist helt ret den Sophie og du kan trænge til at sidde over. Jeg er sikker på at det klæder dig, at være sådan lidt sofaagtig:)
Dejlige billeder – som altid.
Det lyder bare så dejligt og lige sådan, som som sådan en dag/aften skal 🙂
Blev selv indviet i Raclettes fortræffeligheder for et par måneder siden hos min bror og svigerinde – det bringer på forunderlig vis folk sammen at sidde ved det elektriske lejrbål. Og så skal man jo ikke kimse af en kærkommen lejlighed til at svælge i smeltet “schwitzerland” ost…mums.
Hvor hyggeligt! Kan rigtigt godt lide det billede på væggen – hvad ved du om det?
God morgen Anne.
Er bare vild med Pava. Har et stort hængende ved spisebordet.
God dag til dig
Dorte
Der findes vel intet i verden, der er bedre end samværet med sine børn. Din fortælling bringer mindelser til alle de gode stunder, jeg har haft med mine og glæden over at så mange fortsat venter 😉
Jeg havde det på samme måde med mine forældre, da jeg flyttede hjemmefra – der var en helt anden ro på dem, når vi var hos mig.
Nu er det vist mig selv, der begynder at have svært ved at sidde stille, når jeg er hjemme… Jeg kan se et mønster….
Dorte besvarede vist mit spørgsmål – tak for det!
Der ser hyggeligt ud hos hende Sophie – fint Poul Pava hun har hængende.
Jeg kan godt forstille mig at du er en mere afslappet mor når du er ude end når du er hjemme – kender alt for godt alt det man lige skal….
Under jeg mange af den slags dage.
Den slags søskendekærlighed kan jeg godt genkende – selvom Emil & Anne-Sophie kan blive rygende uenige – indeholder den også hos os masser af grin, dyner og hygge!
Hvor må det være vidunderligt at kunne besøge sit “barn” og få sådan en fornem og omsorgsfuld behandling….men man ligger vel som man redt ;0)
Og hun har stil din Sophie (det havde jeg nu opdaget tidligere!) Jeg er vild med wall-stickeren (leder heftigt efter en lignende til min mors fødselsdag på lørdag!!!), Poul Pava og lampen….skoene genkender jeg fra mit skoskab…
Og hvor skønt at du bare kun nyde det hele :0)
Hun er den bedste Sophie, der findes, Susanne, og vi passer godt på hende 🙂
Der var højt østrogen-niveau i den forsamling, Hanne, fnise-faktoren var i top!
Og velkommen hjem for øvrigt…
Sophie er kommet et stykke videre end sandkagerne, Lise, men den tid var nu også hyggelig 🙂
Det var så dejligt, Liselotte, for os alle…
Hver alder, sin charme, Frida, og jeg nyder at mine piger er så godt på vej, men ind imellem savner jeg nu den tid, hvor de bare var små og lå i mine arme…
Der er sådan lidt firser over det der Raclette-ræs, Frk. Solhat, men på den gode måde, og især Amanda får spist en hel masse, næsten til en mavepine, og hun er ellers ikke nogen storspiser…
Ja, det var noget af en hørmer, Sophie, men en ordentlig gang gennemtræk hjælper på det meste!
Og velbekomme for det med opvasken, det manglede bare, men måske skulle jeg ha’ haft det sidste stykke kage som betaling 😉
Tak for en dejlig aften, min skat…
Sifka, jeg øver mig i at blive bedre til sofasidning, det går ikke alt for godt, men dog frem ad 🙂
Det er lige præcis lejrbålsstemningen, der opstår der rundt om bordet, Malene, pigerne kunne da egentlig lige ha’ hevet guitarerne frem og understøttet stemningen.
M.h.t. ost, så havde Laura gang i et lille eksperiment med ostefyldt cocktailpølse, der endte sprød og grillet, den så sgi lækker ud…
Nurhanne, jeg ved at du har fået svar via en af de andre kommentarer, men sætter alligevel et lille link ind http://www.poulpava.dk/
Sophie fik billedet af sine kollegaer på Idé Møbler, da hun rejste derfra, og det hænger fint og farverigt i hendes sort-hvide stue…
Også god dag til dig Dorte. Her er ingen Pava, men til gengæld en hel masse andet 😉
Der findes ikke noget, der kan varme mere indeni, Jeannette Mariae, end de timer, hvor hele flokken er under samme tag, det er rigdom…
Ja, Annette, de mønstre er ret lette at genkende, men ikke lette at slippe!
Der er hyggeligt, Anne, hende Sophie er god til at skabe en afslappet og ahhhh-agtig stemning, og vi nyder meget at besøge hende.
Jeg bliver mere og mere rolig, jo flere gange jeg er der, for det er jo efterhånden gået op for mig, at hun både kan og vil selv og at jeg ikke behøver at springe rundt for at hjælpe, det er skønt.
Måske skulle jeg overtale hende til fast maddag en gang hver anden uge 😉
Nå, Ulla, vi skrev vist sådan nærmest synkront her 🙂
Søskendekærlighed er godt, også selvom der mellem vores to yngste ikke er så meget af den på tapetet lige nu, nærmest det modsatte, åben krig altså.
Sophie har en god fornemmelse for, hvordan hun vil indrette sig, og køber mange skønne ting til lejligheden, det er en fornøjelse af se…
Hvor lyder det hyggeligt og dejligt, du er utrolig heldig at have sådan en datter.
Håber mine sønner byder på hygge når de engang får deres eget. :o)
Hej Anne.
Jeg vil bare gerne lige sige, at Sophie er også bare den bedste bonus moster i HELE verden. Hun forkæler også altid mig. Syntes vi er nogle heldige kartofler at vi kender hende 🙂
Glæder mig til vi ses.
De kærligste hilsner fra Noah (og moren)
Jeg er nemlig bare heldig, Tina, men det er hun jo også, ikk… 😉
Det var sødt, lille Noah nu 23 dage, hun er jo vild med at være moster og får meget tid til at gå med at tænke på og planlægge alle de ting i skal lave, når du kan komme lidt mere med ud i verden.
Så må vi jo se, om din moar skal med 🙂
Vi ses snart…
[…] en eller anden årsag bliver dette indlæg druknet i spam, sådan cirka 300 kommentarer siden i […]