Pinsen har været akkurat lige så dejlig, som jeg havde drømt om, at den skulle blive; lange varme dage med masser af tid til nærvær og hygge med pigerne og Torben, kaffe med naboerne, planteskoleudflugt, havearbejde, god mad fra grill, en lille stund med strikketøj, tid til at leve og være.
Prikken over i’et, rosinen i pølse-enden, le grande finale i denne pinse blev en aftensejltur med svigerfar, vi futtede ud og hjem igen over nogle timer, med solen og en frisk brise som følgesvende, det var vidunderligt.
Sådan en lille forlænget weekend gør det let at tage hul på en ny uge med gejst og overskud…
5 Kommentarer
Nøjs, hvor er det nogle dejlige billeder. Det glæder mig, at du har haft en skøn pinseferie.
Pinsen har været helt fantastisk….. Dine billeder får mig til at nynne Shubiduas; Danmark er er et dejligt land…. storken er en dejlig flyver…..
Altså Anne … jeg er slet ikke misundelig på din lille sejltur der ….SUK ;0)
Det ser da meget dejligt ud. Er det en af Silkeborgsøerne I sejler på?
Den var så dejlig, at man ville være et skarn, hvis man klagede, Sifka, men det var nu alligevel lidt for kort 🙂
Det er lige sådan det er, Marianne, dejligt og smukt!
Nej vel, Frk. Solhat, der er ikke noget at være misundelig over 😉
Det er det, Bodil, min svigerfars båd ligger i det der kaldes Indelukket, og som er den direkte “kanal” ud i de store smukke søer…