Tusind tak for alle jeres søde lykønskninger og varme ord om mig og mit nye job, jeg sætter pris på hver eneste kommentar, de varmer og giver styrke, for det er da ikke helt uden sommerfugle, at jeg nærmer mig den nye del af mit arbejdsliv.
Jeg glæder mig, er stolt og spændt, men får da også ind imellem et lille sting i maven, hva’ nu hvis…
Efter en ret ubehagelig oplevelse tidligere på året krøb jeg i flyverskjul, lagde låg på alle længsler efter nye udfordringer og græsgange, jeg fik mig et ordentlig knæk i selvværdet, og havde ikke den mindste lyst til at skrive endnu en ansøgning, tænk hvis jeg virkelig var så gyselig, at jeg igen ville blive vraget på sådan en uværdig måde.
Så jeg er gået igennem foråret med en eller anden underlig form for fornyet energi i mit nuværende job, og var så småt begyndt at tænke på nye tiltag i det kommende skoleår, da jeg blev ringet op og fik tilbudt et drømmejob, som jeg ikke engang vidste eksisterede i denne del af landet.
Det gjorde det faktisk heller ikke, før jeg sagde ja tak til det de tilbød, for først der begyndte stillingen at blive nærmere beskrevet og virkelig, for det er et nyt tiltag og nu nærmest skræddersyet til mig og min måde at være pædagog på.
Det bliver ikke meget federe…
Jeg er blevet ansat fuld tid i et familiehus, hvor der arbejdes terapeutisk og pædagogisk med familier, der for en stund er kuldsejlet, og også med familier, der aldrig har fundet en kurs overhovedet.
Mine makkere bliver psykologer og familieterapeuter, jeg skal arbejde i huset i de forløb, der ligger der, og så være med hos familierne, når de skal omsætte teori og snak til hverdagspraksis i deres eget hjem.
De første familier er linet op, og venter bare på, at jeg er klar, og det er jeg heldigvis snart, jeg holder på skolen om bare 14 dage, de kan hurtigt løbe…
Der venter en spændende tid forude, det er jeg slet ikke i tvivl om, det bliver en udfordring af de gode, jeg kommer til at arbejde det med det mit hjerte brænder for og er sikker på, at jeg kan være med til at vise nye veje og træde nye stier sammen med dem, der er villige til at gå sammen med mig.
Meeeeen, det bliver ikke uden tårer og lettere kvæstet hjerte at jeg skal sige farvel til mine skolebørn, 6 år er lang tid med den samme lille gruppe af børn, vi kommer nok til at savne hinanden en smule indtil andre fylder hullerne…
17 Kommentarer
Anne, vi sagde jo allesammen til dig at du ikke skulle tage dig af det tåbelige kvindemenneske! Det lyder som et fantastisk job,
men også et, der kræver rummelighed og styrke. Jeg er sikker på du vil være helt perfekt!
Tillykke med dit nye job – det indlæg smuttede lige for mig igår 🙂
Det lyder som et rigtig spændende Anne-job med den helt rigtige profil – du passer som fod i hose til det job. 🙂
Det gjorde i nemlig, Lise, men det tog altså lige en tid at komme over det alligevel.
Jeg satser på, at jeg passer godt til det nye…
Tak, Helle, for både det ene og det andet 🙂
Der var måske en mening med det jobafslag, det havde været en træls arbejdsplads.
Det lyder som det ultimative drømmejob – og det er godt set af dem at vælge dig – de er ikke dumme. Det er altså lækkert og godt for selvværdet at blive håndplukket til et job. Endnu engang tillykke, Anne 🙂
Det må da være lykken at blive tilbudt et job der lige er dig.
Du lyder som et mennesker der har varme, lige til at hjælpe de mennsker der trænger til en pause og et kærlig råd.
Tillykke med det .
Tillykke tillykke! 🙂
Kh. Trine
Stort TILLYKKE med droemmejobbet ! Det lyder helt igennem perfekt 🙂
kh
Angelika
Måske, Ella, og nu er det i alle tilfælde så fuldstændig lige meget.
Det er et drømmejob, helt og aldeles, og jeg glæder mig meget til at komme i gang 🙂
Tak skal du ha’ Jonna…
Og tak også til dig, Trine 🙂
Det lyder spændende, som et rigtig “dig” job. Jeg er sikker på at du med din store empati kan gøre mere end almindelig gavn.
Og dine rødder for hverdage – mon ikke du bliver et af de gode minder de får fra deres skoletid, jeg tror det!
Åhh, hvor det lyder dejligt. Stort tillykke med dit nye job
Et stort tillykke med det nye job, godt gået.
Maj hilsener fra
Tanni
Og jeg skyyynder mig at sige et stort TILLYKKE til dig 🙂
Jeg har tilsyneladende lidt problemer med at fange dit feed på Blogbot, for når den endelig opdaterer med et nyt indlæg fra dig, så viser det sig, at du har skrevet mange i tiden forinden. Sådan er det desværre med flere af mine feeds derude… så derfor blir’ det en smule forsinket, men det er ikke mindre velment af dén grund 😉
tænk hvis jeg virkelig var så gyselig………..det er altså pløk at tænke sådan 🙂
Jeg synes du er ualmindelig skøn og med tilpas skarpe kanter 🙂
Skulle du ikke få kastet hende hystaden langt væk og glæde dig rigtig meget i stedet for (det gør du jo, det ved jeg)…tro på dig selv Annemone 🙂
Også et stort tillykke herfra!! Det fylder som et helt fantastisk job – og jeg er sikker på du vil være til nytte, gavn og glæde for mange familier!
Tillykke med dit nye job…
Ved vi i Haderslev også har sådan et ‘hus’… Ehlershjemmet… netop hvor familier med ondt i familielivet kan få hjælp, hvad enten det er fordi mor eller far har et misbrug eller der er et barn, der ikk rigtig kan finde tråden….
Super med sådanne tilbud til børn og forældre med vaskeligheder… :o)
Håber du bliver glad for det… sikke en chance….
Ja, undskyld her må jeg også blande mig og sige: Anne, glem hende den “grimme kvinde”, var lige ved at skrive” krimi” for det er uhyggeligt hvad sådan et “angreb ” kan koste…. jeg kender dig desværre “kun” herfra din dejlige blog, men det er “nok” for mig til at “bedømme” du nu er kommet på din rette hylde, nyd det og glem så hende, ved det er lettere sagt, end gjort 🙂 men prøv……det virker, belive me…….
Jeg satser virkelig på, at det er et mig-job, Anne, sådan lyder det i alle tilfælde nu, og så må det vise sig om det holder, når jeg får sat i gang…
Det lyder nemlig dejlig, Laila, og tak 🙂
Tak skal du ha’ Tanni…
Hmm, Anita, jeg bøvler faktisk også med forskellige feeds, er der mon noget i luften?
Og så også tak til dig for tillykkerne…
Hun fylder ikke noget i hverdagen, Hanne, men hun har da domineret mine tanker omkring lysten, eller mangel på samme, til at søge nyt.
Og jeg tror da faktisk en del på mig selv 😉
Det håber jeg, Sofie, nu er der ikke længe til jeg skal møde de første, og det glæder jeg mig til…
Det er præcis sådan et hus, Jane, og så er der et nyt tiltag med mig som bindeled mellem terapi og omsætning til praksis, jeg har lige siddet og læst om Ehlershjemmet efter din kommentar, og det lyder som et rigtigt godt sted.
Jeg kommer jo faktisk fra Haderslev, men husker kun det store gamle børnehjem lige uden for bygrænsen ved Hjortebroskolen…
Hende krimi’en, hun er skrottet sådan til daglig, men situationen vil for altid være med indeni, for det var så ubehageligt.
Jeg lader det ikke fylde, men det er klart at det poppet op, når man står i et skift, hvor man snart skal stå ansigt til ansigt med en hel masse nye kolleger.
Faktisk tænker jeg mest:
De ringede og bød sig til, så jeg er velkommen og ønsket!
Det giver en fjer i selvværdshatten 🙂