Vejret i disse dage er skønt, jeg elsker sol og varme, men det er nok ikke det aller-bedste vejr at flytte og plante roser i, de står og ser lidt trætte ud derude.
Vi vander og vander helt nede i jorden, nede ved de rødder, der måtte lirkes fri fra andre bedes muld, og alligevel hænger de lidt med næbbet.
Forhultede lavender skal finde nyt liv og styrke på den ene side af plankeriet og på den anden står nu Jacques Cartier, Rosa Mundi, New Dawn og vores tyrkiske rose og skal forsøge at finde fodfæste, så jeg kan få det smukkeste rosenbed på langs.
Jeg satser og håber på, at de overlever flytningen og varmen…
5 Kommentarer
og det der plankeværk i midten af beddet – det er da intet mindre end bare genialt…
Det ser godt ud Annemone 🙂 har du taget lavendler omme fra indgangen??? De ser gode kraftige ud og skal nok overleve 🙂
Det er nemlig bare flot, Charlotte 🙂
Jeg er også ret tilfreds, Hanne!
Lavendlerne er hugget rundt omkring i haven, og dem er jeg ikke nervøs for, de klarer sig, men roserne, ak 🙁
Hei Anne!
Koselig at du stakk innom meg på besøk.
Så herlig bed du lager. Jeg elsker New Dawn, den vokste i bed i min barndomshage, mot hvit mur. Mmmm… den er bare lekker!
Jo, vi får tro de overlever flyttingen din.
Ha en deilig dag. Kathrin.
Nu har det billede spøgt i mit baghoved siden i går. Det er jo genialt! Dimension, lævirkning, kontrast og “læne sig mod”-mulighed alt i et. Er det din egen opfindelse – eller er det bare sådan noget havefreaks ved? Jeg vil tillade mig at genbruge ideen ved lejlighed. Men først skal jeg have mine traditionelle bede efterplantet efter at manden min har ført hakkejernet i det tidlige forår …