Nu har Nugga været på spil igen med hendes store gravepoter, og denne gang er det ikke musene på marken, der er blevet onduleret, næh-nej, det er såmænd min store flotte valmue, der nu ligger halv-kvast og ynkelig under en bunke jord.
Måske har der puslet en kat under terrassen, måske har det store drog villet ind i det svale mørket, men lige meget hva’, så er jeg ikke forstående eller fornøjet, mine blomster skal hun godt nok bare holde poterne fra…
7 Kommentarer
knurre knurre…så bliver jeg altså også lige en anelse stram i ansigtet når Peter (min hund) finder på lignende sager..
Hvor ærgerligt Anne
Hvor ærgeligt, men hvor der handles, der spildes – hedder det vist nok. Det er ikke længe siden vi her satte kartofler og det synes Viggo bestemt ikke om, så dem gravede han da lige op igen. Heldigvis ikke dem alle sammen 😉
Øv nu var vel ellers en af dem der snart springer ud.De er meget flotte men skidt den kommer igen til næste år.
Er Nugga så sat i skamkrogen?
Hmf. Her i huset er erfaringen også at børn og kæledyr ikke altid er kompatible med prydhaver. Forsinket tillykke med den smukke datter.
Jeg var ret sammenbidt, da jeg opdagede det, Anne, men jeg kan jo ikke stå for det kræ, så jeg var hurtigt mild og aende igen 🙂
Hvor der plantes, der graves op, Jeannette Mariae 😉
Måske er jeg heldig at få bare en enkelt lille blomst ud af den, Jonna, og Nugga behøver bare at blinke én gang til gammelmor her, før hun er så blød som smør…
Nemlig, Lise, Hmfff!
Jeg får nok en smuk have engang…
Åhhhh hvor er det bekendt! Lige nu har jeg tre store dybe huller i græsplænen forduden et par tomme krukker på tearessen – der var blomster i dem for ikke så længe siden…
Jeg håber på det stopper igen, Bertha er kun 14 uger. Men med dine fortællinger kan jeg godt se at jeg nok skal skyde en hvid pil efter det… Pyt, jeg har ikke prydhave, så jeg overlever nok…
Hyggelige hilsner
Penille
første mail er til Engesvang.