Vi har haft lidt problemer med at få Laura til at spise morgenmad i den sidste tid, hun vrænger på næsen af alt, hvad skabet byder på, og det er ellers ikke så lidt, vi har lokket med alt mellem himmel og jord, men intet har hun haft lyst til.
Varm grød, kolde gryn, yoghurt, ymer med og uden drys, havrefras, Weetabix, rugbrød, grovboller, toast – nix, nej tak, ellers tak!
Det har ikke rigtigt passet os, vi har det bedst, når vi ved, at pigerne starter dagen med maven fuld af ordentlig mad, så der er benzin til krop og hjerne…
Men ved fælles hjælp har vi fundet frem til noget, der duer, noget, der frister, og også mætter ganske fornuftigt og længe, og det ernæringsmæssige er vist også i vinkel.
Lige dele af syrlig juice og A38 af den mest fedtfattige slags, og så et par store håndfulde frugt, vrrrouuum-vrrrouuum i blenderen og så op i glasset.
Amanda og jeg er med-nydere, far Torben snupper en smøg og en kop kaff’, man skulle jo nødigt blive alt for frisk og sund fra morgenstunden…
10 Kommentarer
Uhm, det ser lækkert ud – den var jeg også straks hoppet med på!
– Især hvis nogen gad lave den til mig – det kræver jo en form for energi fra morgenstunden 😉
Det lyder vild lækkert, den må vi vist prøve her i Køge.
Dorte
Ja – sådan en bær-smoothie er skøn at starte dagen på – og fyldt med sunde vitaminer og antioxidanter 🙂
Hop du bare, Annette!
Og faktisk så er det jo ikke så vanskeligt endda, for hvis man føler sig sådan lidt sen i optrækket om morgenen, så kan man jo lave alt klar om aftenen.
Hæld juice og surmælks-tingen i blenderen, plump de friske rensede frugter derned, eller de frosne, som også er ganske udemærkede, og så ind i køleskabet med det.
Næste morgen: ud af skabet – op på blenderhuset – og drøn drøn, så der det færdigt, og det har taget kortere tid, end at hente alt det sædvanlige frem på morgenbordet.
Bare lige en idé, ikk’ 😉
Det ligger godt i maven, Dorte, og giver god energi synes jeg…
Nemlig, Irene, og selv om vi hverken er kernesunde eller detox’ede her hos os, ej heller ti år yngre, så er vi da sundere end guldkorn eller frugtyoghurt 🙂
Jeg er også hoppet på Smoothies bølgen, det er altså skønt. Jeg har flere gange tænkt på det som morgenmad, men indtil videre har det været som eftermiddagssnack før vi gik opgavekolde 😉
Hvor lyder det lækkert, det må prøves 🙂
Det er genialt om morgenen, Stine, især hvis man, som jeg, godt kan li’ at gå og ordne lidt småting, mens morgenmaden indtages 🙂
Du vil ikke fortryde, Helle, det er jeg sikker på…
Det så lekker ut!!
For en norsk leser.. hva er A38? Det heter nok noe annet i Norge:)
[…] kvæstede jordbær er landet i mit køkken, og da de ikke alle kan nå at omsættes til morgen-smoothies inden splat-dato, så er de landet i en gryde sammen med syltesukker og fed […]
[…] og friskt år, ny og dejlig dag med snedrys på, morgensmoothie i glassene, ikke mere juleknas og hoftecreme til os i denne […]