Sort og tung står den ude i gangen, min skoletaske, og er et udemærket billede på, hvordan jeg ser ud inden i dag.
Om et kvarter cykler jeg op for at tage mine sidste timer på skolen, underligt og vemodigt, men samtidig af udefrakommende årsager så sekundær og nå-agtig.
Jeg havde forestillet mig, at det ville blive en særlig dag, men alt omkring afslutning og sådan er skubbet til side af noget, der fylder så meget mere og gør meget meget mere ondt…
Jeg har lyst til at skrige det ud, fortælle hele verden, hvor onde og ubarmhjertetige nogle forældre kan være, men min tavshedspligt forbyder og sådan er det, selvom jeg for alvor har lyst at se stort på det og give min rå og usødede version af, hvordan manglende empati og primitiv tankegang kan knuse børn og deres tro på det gode i livet.
Jeg koger og raser, og det har desværre stor indflydelse på, hvordan jeg kommer igennem denne sidste dag, som burde ha’ været så meget anderledes.
Min skoletaske skal jeg ikke bruge mere, den må leve et liv i ubemærkethed i en periode, måske skulle jeg bare bruge den til at slå de, der krænker og volder smerte, oven i hovedet med – hårdt…
11 Kommentarer
Hvor har du bare evigt ret og hvor er der bare rigtig mange, der ikke tager deres forældrerolle alvorligt nok – man møder mange børn på sin vej, som man har lyst til at putte i lommen og tage med hjem.. Ha’ en god sidste arbejdsdag og giv ungerne et sidste, stort kram..
..og pas godt på dig selv…man kan ikke, desværre, ændre alle de der trænger til at ændres, trænger til at lære at passe på deres børn…hvor gerne man end ville
Men du er ihvertfald en der gør en forskel – en der brænder for sit job -omend det er en ringe trøst. At alle børn ikke har et lige så trygt og harmonisk liv som mine egne er noget der godt kan trække vand.. Hav en rigtig god sidste arbejdsdag..
Enig Anne. Med en lærer-mand kender jeg også til den slags forældre. Håber du kommer igennem dagen på nogenlunde vis. Og så hjem til dine egen familie, weekend, hygge og afslapning.
Ud med bøgerne og ned i tasken med nogle gode tunge mursten.
Og så giv dem nogen på hatten!!! I hvert tilfælde i tankerne.
Håber sidste skoledag forløber ok alligevel.
kh Sanne B
Åh Anne. Vil du ikke nok give dem nogle dask med tasken fra mig også?
Det er frustrerende, men tænk på, at du helt sikkert har gjort en stor forskel for børnene. Og så er du jo på vej imod noget, som du glæder dig rigtig meget til, og hvor du igen kan gøre en forskel! God fredag! 😉
Vi tager en mørk aften og sniger os ud og banker de der dumme hoveder, som ikke har fattet en ski’ !! Kan vi tage nogle af mine også, når vi nu skal igang ??
Håber at du på trods af morgenens stemning får en god dag sammen med alle dine børn og kolleger !
Kærlige tanker
Susanne
Er den skoles forældre da ene af spader eller hvad. Hvor træls at de skal smide salt i såret i stedet for at være glad for den store indsats, du har ydet. Slik dine sår og skynd dig at komme videre til noget forhåbentligt bedre. Glæd dig over børnenes kommentarer i stedet for visse forældres…..i den lange ende, så kommer de til at savne din indsats.
Når jeg nu engang får Nobelprisen i blablablakemi, så vil jeg takke min dansklærer… For at stryge mig med hårene, vise ømhed, give mig en tur i bådene i legoland da jeg stod uden penge, skubbe i den rigtige retning…. da jeg mødte hende for små 10 år siden, var hun glad og stolt over min uddannelse og plads i livet: dine forældre forstod slet slet ikke dit potentiale, jeg var så bekymret for hvordan det skulle gå dig…. For hendes skyld lavede jeg mine lektier, øvede staveord, ALT for at hende. Sådan en lærer tror jeg også du har været, een der har betydet alverden for et barn, givet det en mening og en grund til at komme til skolen hver dag. Hvor I får al den energi og kærlighed fra – tja… må den kilde aldrig tørre ud.
Og nu – et nyt kapitel i en ny bog, Anne. Den bliver spændende at læse
kh Linda
Tak alle søde skønne kvinder, jeres ord varmer og styrker og gør en forskel!
Sagen her er så vanskelig og hjerteknusende at det ikke bare lige kan fikses, og den forsvinder ikke sammen med mit arbejdeliv på skolen, men følger med videre på vejen.
Weekenden er min, men på mandag vil jeg vise tænder og bide mig fast i haserne på en eller anden med beslutningshjemmel, jeg kan være en pittbull…