Når vores hus og have fyldes af glade stemmer, når der tumles og griner, råbes og mosles, når børn og voksne finder kroge med rum for fællesskab og nærvær, når solen skinner og nattergalen synger for os fra krattet langs haven, når grillen sender liflige dufte ud i forårsaftenen og bordet er dækket, når mine piger giver mig en krammer og min mand et stille kys, så bliver jeg varm og lykkelig helt ind i knoglerne.
Dagen i går var vidunderlig, jeg vil gemme den i mit hjerte sammen med alle de andre af samme slags, så den kan hives frem på en gråvejrsdag med knap så meget lykke…
7 Kommentarer
Sådanne stunder kan man leve længe på – det er fantastisk at være samlet med familien. Tillykke med din skønne pige Anne.
Sådan en dag har jeg lige oplevet i dag til min søde nevøs – den skønne dreng – konfirmation….man bliver helt varm indeni og føler sig så rig på kærlighed :0)
Åh, det lyder som en dejlig dag og en dejlig familie.
Må jeg spørge? Hvor langt er jeres stativ til hængekøjen nede i jorden? Det er virkeligt flot og en god ide. Overvejer…. 😉
Jeg kan ikke huske om jeg tidligere har kommenteret herinde. Jeg har fulgt din flotte blog tæt i længere tid. Tak for kigget!
Åh, det lyder som en dejlig dag og en dejlig familie.
Må jeg spørge? Hvor langt er jeres stativ til hængekøjen nede i jorden? Det er virkeligt flot og en god ide. Overvejer…. 😉
Beklager at jeg fik sendt to næsten identiske kommentarer. Min computer drillede lige.
Det var den skønneste dag, Frk. Solhat, det kunne vi alle blive enige om…
Det er nemmelig lige præcis rigdom, Ulla, og vi skal være gode til at påskønne det…
Okay, Karin, du skriver simpelthen med ekko på, moderne 😉
Jeg er ikke sikker på, hvor langt Torben gravede stolperne ned, 70-80 cm. måske, og så er der vist til stampet cement dernede, det står i alle tilfælde urokkeligt fast….
Tak for info. Tror vist lige at jeg skal have halet min flittige handyman ind foran skærmen 🙂