Dagene smutter, jeg får lavet en masse og ind imellem også ingenting, jeg nyder solen og havelivet og alt det andet gode, som livet serverer for mig for tiden.
Pludselig er der gået flere dage uden bloggeri, og der tikker et par mails ind, “Er du okay?” og “Hvor er du?”, det er hyggeligt og omsorgsfuldt, at nogen lige tager sig tid til at tjekke…
Jeg er helt okay og jeg er lige her, hvor jeg plejer at være, men efter bare få dage uden skriblerier på bloggen føles den lige nu lidt som en gammel skolekammerat, som man har været tryg og tæt med, men som man alligevel har mistet kontakten med og pluselig føler sig en smule akavet ved at skulle kontakte.
Man ved, at man hurtigt vil kunne finde hinanden igen, man skal bare lige ta’ det første skridt, og så vil man finde tilbage til alt det gamle hyggelige, men man skal lige ta’ tilløb.
Jeg er i gang med at finde vejen tilbage tasterne, det er ikke lysten, der mangler, vi skal bare lige finde hinanden og melodien…
4 Kommentarer
Jeg har også lurt litt, men har regnet med at i de sommerlige dagene trekker uteliv langt mer enn bloggerier. Fortsett å nyte sola, både bloggen og vi er her når innelivet igjen kaller 🙂
Hilsen Tora.
Udelivet trækker jo også i en grad, så det slet ikke er til at komme ind igen. Nyd det gode vejr, så længe vi har det. Når tiden kommer, kan du sagtens genoptage kontakten, er jeg sikker på 🙂
Pludselig, forstår man, at noget orange er bedre end andet.
Det er godt at vide, Tora, det var sørgeligt hvis i alle forsvandt 🙂
På den anden side, så er det jo noget med skygge mellem 12 og 15, Liselotte, så der kan vel skrives et lille indlæg der, jeg kommer jo egentlig til at savne det daglige skribleri en anelse 😉
Noget orange er fantastisk, Sifka…