Man kan vel ikke besøge Christel Seyfarths lækre buik i Nordby uden at købe bare en lille bitte smule garn, vel?!
Jeg kunne i alle tilfælde ikke, men det var bare en ganske lille smule, en anden én købte meget meget mere, jeg siger ikke hvem.
En eller anden dag, når jeg rigtigt synes, at jeg fortjener det, så sender jeg bud efter et af de store valmuesjaler, jeg er sikker på, at det ville følge mig i mange mange år, de er vidunderligt smukke.
De er nok også spændende og udfordrende, og helt sikkert meget langsommelige, at strikke.
Men man må eje mindst et, må man…
23 Kommentarer
det er da det man må…engang 🙂
Uhm, det var dog nogle fantastiske farver – og jeg er vild med nistrerne i garnet.
Ja, de er usædvanligt smukke, de valmuesjaler. Jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg ikke gider strikke et, men eje et… det er noget helt andet. Det ville jeg også virkelig gerne. Jeg må finde en der gider 😉
Jeg vil også gerne eje et… Det er nogle flotte farver du har fået med hjem, og jeg fristes til at se nærmere på varerne, som vist også kan fåes her i staden. Måske snart, meget snart!
Jeg bryder mig ikke om det gængse valmuesjal, jeg har set på nettet. Synes måske det virker en smule bedstemor-agtigt, så det passer ikke helt til mig, men farverne på dine nøgler dér; NØRJ, som de gør mig i et sprudlende humør at kigge på!
En fantastisk sprød og lækker farvesammensætning 🙂
Velkommen hjem, og sikke smukke garnnøgler!
KH Julie
Smukt garn…sådan noget må man da ha’ Spændt på hvad du finder på med det…det er måske allerede på pindene?
Valmuesjalerne er meget smukke….de fortjener at blive strikket engang – uden tvivl!
Godt at du fik mosteren færdig – jeg er ret glad for min – den er god til skuldervarme, når man lige savner det.
Og i øvrigt: velkommen hjem!
KH Britt
Jeg kunne nu godt forestille mig et Annemone sjal i grå nuancer og med blålige anemoner :o)
Hanne – eller grå/blå baggrund med orange/lilla nuancer i valmuerne.
Jeg er personligt mest til fuglesjalet.
Jeg kan godt forstå du gerne vil lave et valmuesjal, jeg har strikket det første sjal Christel lavede, jeg strikkede det på rundpind. Mønsteret er også på rundpind nu, så det er slet ikke så svært. Liselotte, du kan sagtens selv lave, så dygtig du er til at strikke.
Før eller siden, Anne, eller snart 😉
Hun havde det mest vidunderlige garn, Annette, og jeg kunne ha’ købt mig fattig, men ferien er lang endnu og der kommer garanteret andre fristelser forbi 🙂
Liselotte, jeg troede heller ikke, at jeg gad, men nu hvor jeg har stået indsvøbt i flere af slagsen, ja så gider jeg godt, og det er på rundpind 🙂
Du må ud og se og mærke, Sifka, mon det er Sommerfuglen, der frister med Seyfarths lækkerier…
Altså, Anita, nu må jeg sgi be’ om mine himmelblå! Bedstemor-agtigt! Sådan på det strikke-lækkeri-mæssige, der tror jeg godt nok, at vi har meget forskellig smag så!
Og fred være med det, det er godt at der er noget for os alle 🙂
Jeg synes, at de sjaler er noget af det mest vidunderlige, farverne er sat fantastisk sammen, og jeg bøjer mig i støvet for det store stykke håndværk, der ligger i fremstillingen fra tanke over tegnebord til skulder…
Tak, Julie, og ja, de var ikke til at stå for 😉
Ja altså, Britt, det er faktisk på pindene, men det bliver nu nok hevet af igen, for jeg er ikke helt tilfreds med udfaldet. Det er ikke garnet, der er noget i vejen med, det er mig 🙂
Og du kan tro, at jeg er tilfreds med strikkeriet af mosteren, den er herlig og det var skønt at få noget lettere hengemt brugt, det er lige før jeg bør lave mig sådan et lækkeri-o-meter, som du har…
Ja, eller grønlige, Hanne, anemoner altså, fint…
Det ville også være flot, Julia, med gråt hår og knaldende læbestift til.
Fuglesjalet får du så, det lader jeg hænge, jeg vil ha’ blomster, klitroser eller valmuer…
Vi må kaste os ud i det, Else Marie, har der er sparet lidt sammen på uldkontoen…
Else Marie, tak for tilliden. Jeg er helt sikker på, at jeg kan. Jeg er mere i tvivl om hvorvidt jeg gider, for jeg er ikke vild med fair-isle. Jo, jeg er vild med det, men jeg gider ikke strikke det. Jeg ville ønske, at jeg gjorde 😉
Anita, jeg gad altså godt se den bedstemor…
Det er ikke farverne på de sjaler, der er på hjemmesiden, jeg tænker på. De er skam fine nok. Jeg har ledt og ledt efter linket til det valmuemønster, jeg tænkte på, med de gængse knaldrøde, sorte, natur og vist nok også en smule blå nuancer, jeg så engang for læænge siden på nettet. Det fik mig til at tænke på en bedstemor, da jeg så det første gang 😀
Men er der noget galt i at ligne en bedstemor. Har de ikke Althea-bolsjer i lommen (Liselotte)? 😉
Jeg kan ikke finde linket jeg så dengang, men det går i retning af det her. Har været nødt til at søge på Ravelry:
http://www.ravelry.com/patterns/library/large-poppy-shawl
Jeg er næsten sikker på, at smagen falder i Jeres favør, men det er ikke lige min kop te. Som du siger Anne, så er det godt, der er noget for enhver smag 😉
Det er da helt klart at du skal ha et valmuesjal, Anne. Det er fantastisk vakkert – send nå bud etter ett med en gang, det har du fortjent!
Garnet er helt nydelig, jeg blir så glad av å se på bildene du har tatt av det!
Så må du ha en fortsatt god lørdag 🙂
valmue-sjal – det lyder lækkert og garnet er jo smukt….hvad med et link til sjalet….jeg venter i spænding.
Du har fanget farverne på garnet så flot Anne… tænk sig at der findes garn så smukt… tænk sig at strikke af det på lækre pinde… selvfølgelig skal du ha sådan et sjal “Because you`re worth it”
Ih det er mine yndlingsfarver! 😉 Synes de passer super godt sammen og glæder mig til at se hvad de bliver brugt til! 😀
Anita, jeg snupper valmuer og du snupper Kauni, og så er der nok af det hele til os begge 😉
Ja, egentlig fortjener jeg det vel, Eva Anette, men ferietiden er en dyr en, så jeg må nok hellere vente og så ønske mig det i julegave 🙂
God søndag til dig…
Der er ikke lige et direkte link, Inge, men hvis du kigger på den side, jeg har linket til i indlægget, så er der masser af skønne sjaler at skue…
Tak, søde Charlotte 🙂
Jeg troede, at jeg havde fundet noget, som jeg kunne bruge garnet til, Helle, og var da sådan set også i gang, men det blev ikke som jeg ville ha det, så nu er det trævlet op.
Op på hesten igen, eller måske på pinden…
Sikke nogle glade farver!
Anne – jeg er nødt til at kommentere her – jeg er forelsket….
Hold da op – aldrig har jeg set så lækre sjaler.
Jeg må bare eje et – jeg må ud på det grå marked og finde en surrogat-strikker – der kan strikke et så lækkert sjal til mig.. det er nok lidt overmodigt at gå i gang med det selv – når jeg ikke har strikket, siden jeg var teenager (og det er mange år siden nu)
[…] bliver frisk og farvestrålende og endelig er der brug for det lille syregrønne nøgle alpaca, som jeg købte hos Seyfart i en sommerferie for længe […]