Det er altså bare ikke let at fotografere de små, de bevæger deres hoveder så usikkert men alligevel hurtigt, at jeg ikke kan nå at sætte fokus.
Men her er de i alle tilfælde, den ene og den anden, som de hedder indtil videre, der har været mange navneforslag i spil, Kurt, Viggo, Arnold og andet skægt, men vi bruger lige dagen på at tænke og beslutte…
Jeg vil skyde på, at de nye mylinger er ca. 10 dage ældre end Albert, max, de har fine åbne øjne, men det har de ikke i mere end et par dage, og deres små ben er stadig også gummeagtige. De er lidt tungere end hjemmefødningen, men ikke mere, end at han sagtens kan puffe dem fra patten.
Bella har taget så godt imod dem, det er gået fuldstændigt smertefrit, selvom hun nu havde et noget spøjst ansigtsudtryk, da der blev puttet et par ekstra små i kassen.
Det ser ud som om, at der er rigeligt føde til dem i de naturlige tanke, men vi kører omkring dyrlægen i morgen og henter noget erstatning, så Bella kan aflastes lidt, for det er sultne unger, er det!
Albert møver sig ind til de andre og putter, det er så godt for ham, at der nu er mere selskab og vi andre er SÅ forelskede i alle de tre små uldne…
14 Kommentarer
Nåhr! Jeg er ikke kattemenneske, faktisk er jeg vanvittig allergisk, men de er nu meget søde der på skærmen 🙂
Du er sluppet rigtig godt fra at knipse og for pokker, hvor er de dog kære! Hjertelig Tillykke med familieforøgelsen 🙂
Hej Anne 🙂
Hvor se de fine ude. Jeg er så glad for at det hele gik godt med sammenføringen 🙂
Held og lykke med de små.
Hvor er de bare vakre, og det synes jeg selvom jeg har det som Liselotte 😉
Hvor dejligt at familiesammenføringen gik godt.
*SUK* igen.
Det er da det de er, Stine, og så må man nyde på afstand, når man ikke tåler.
Jeg håber simpelthen ikke, at jeg nogensinde udvikler bare den allermindste snert af allergi, uha, det ville være svært for mig at undvære kattene og også hundebassen…
Tak og tak, Anita, vi er helt kulrede her hjemme, står alle 4 med rø… i vejret og hovederne i katte-kassen 😉
Tak skal du ha’, Marianne og endnu en gang tak for snakken og tipsene i går…
Ja, det var herligt, Lene, vi glæder os meget over det…
Dobbelt suk, Sifka 😉
uha… jeg kunne godt komme til at nappe sådan en lille rød killing med hjem, hvis jeg kom forbi… 😉 jeg er dog ikke sikker på at mine to halvgamle (9 og 10 år) katte ville finde ideen ligeså hyggelig som jeg…
mit hjerte ER smeltet
Hvor er det heldigt for de små kræ at havne hos jeres missemor, der godt gad dem 🙂
Lækre små killinger. Man bliver helt dårlig af at tænke over om der dog ikke liiiige kunne være plads til sådan en stump i hjemmet 😉
Åh åh, åh åh åh ååååhhhhhh, de for lækre!!!
Det er bare stensikkert!!
Anne, jeg er jo uddannet ammerådgiver – for menneskebørn og mødre ganskevist – men jeg har da haft godt og vel ti kuld killinger mellem hænderene i løbet af de sidste 20 år, så har du brug for “ammeråd” til Bella, så kan du bare ringe!! ;0)
Umiddelbart en rigtig god ide med lidt tilskud – men husk at også hos en kattemor er det udbud og efterspørgsel der tæller – så jo mere du gir’ dem tilskud jo mindre mælk vil missemors hormoner får besked om at der er efterspørgsel efter mere af den ægte vare!! Så lad dem endelig altid patte først – det er deres patteri der giver hjernen signal om at der skal bruges mere missemælk! Og tænk at sådan et dyr bevarer sutterefleksen trods “flaskefodring” – det er ski’ da imponerende!!!
Jeg sidder bare lige så stille og smelter som en jordbæris i sommersol…
Hei Anne! Så nydelige de er! Min pusekatt er snart 15 år, så det er en stund siden han var sååååååå søt. Men han er en fin pus fortsatt, det er han. Jeg smelter fullstendig av de bildene dine, men i vårt hus er det en som har satt foten ned for flere puser, men jeg får veldig lyst på et sånt lite “nøste”. Men vi får håpe katten vi har lever veldig lenge , for jeg kan ikke se for meg hvordan det skal være å leve uten en katt i huset 😉
Kos deg med de små!
Jeg er også fuldstændig smeltet! Hvor er de søde – og det er fantastisk, at det gik godt med familiesammenføringen. Jeg håber, du viser flere billeder hen ad vejen …
Kagekone, vi vogter som høge over de små, både missemor og os mennesker, så du ville nok ikke slippe godt afsted med det 🙂
Det kan jeg godt forstå, Kate, mit er også…
Jeg har styr på det, Susanne, og flaskerne gives først, når der er pattet. Det var bare lidt voldsomt at gå fra 1 til 3, især når de nyankomne havde en noget større appetit en lillemy!
Kommer i snart ned og aer jeres kommende familiemedlemmer…
Det går hurtigt og bliver meget blødt, Lotte, og sådan er mit hjerte altså også, når jeg kigger ned i kassen…
Jeg “koser” mig stort og vildt, Mona, jeg har snart ikke tid til at gå på job, jeg vil hellere være hjemme ved killingerne.
Og et hjem uden kæledyr, det ville ikke være et rigtigt hjem for mig, jeg er afhængig af hundeøjne og klappepels 🙂
Det var en lettelse, Madame, at det gik glat og gelinde med den sammenføring, og du kan bare lige regne med at der kommer billeder, du ender med at blive mættet…