Selvfølgelig skulle det da ske!!
At kameraet døde ca. 40 sekunder efter, at vi var trådt ind i Anne Justs have!!
Det tabte pusten som en gammel træt ballon, og jeg kunne ikke genoplive det med, hverken med trusselsord eller kærlige strøg!!
Grimme bandeord og en huskekage til fruen…
Bortset fra det, og det var jo i virkeligheden ikke så alvorligt, da jeg allerede tidligere har gennemfotograferet haven i både sol og regn, så havde vi den mest vidunderlige weekend.
Masser af snak, frisk luft, rødvin, uld, karamelfromage, kunst, pesto-ost, uforstyrrethed, sol, hav, rødspætter, inderlighed, varme, fortrolighed og alt andet, der fylder godt på feel-good-kontoen.
Jeg tror, at vores uldne udflugter skal sættes lidt i system, jeg kunne vældigt godt bruge mere end én om året…
5 Kommentarer
Den er helt fantastisk Haven i Hune. Jeg var der for nogen år siden, da jeg besøgte en veninde oppe på de kanter. Det var før, jeg fik mit digitale kamera, men jeg må jo så besøge igen 😉
Jeg vil og være med..!
Du må afsted igen, Deborah, den er altid et besøg værd, også uden kamera 😉
Jamen du skal da være så velkommen, Tora, der er altid plads til en til…
PesTOen…det var dagens ord
Haven…det var dagens udflugt
Bindestuen…det var dagens inspiration
Kylling på kål….det var dagens bedste mad
Kærnemælkssoftice…det var dagens morgenmad :O)
…men det bedste var nu at nyde jeres selskab igen….
Tak for en hyggelig tur :O)
Sidst jeg var i haven i Hune var det i selskab med min moster…vi fortabte os fuldstændig i Justs univers…