Ind imellem så overraskes jeg så meget af den energi, omsorgsfuldhed og hjertevarme, som nogle af de familier jeg arbejder med, egentlig rummer.
De gør pludselig noget, der viser mig, at der midt i al det hårde og umulige, alt det der er så svært og kan være så svært at bevæge sig i, kan opstå fornyet og styrket kampgejst og overskud til at gøre noget, der viser, at vi er på vej og rigtigt godt på vej endda.
De oplevelser gør, at jeg synes, at det er hele indsatsen værd, de får mig til at fortsætte og stadig turde tro på, at det jeg tager udgangspunkt i, nemlig at alle gør det bedste ud fra deres præmisser, ikke er skudt helt ved siden af…
I dag troede jeg, at jeg mødte ind hos en familie for at lægge madplaner, snakke struktur og nærvær, og så mødte jeg i virkeligheden ind til duften af nybagt kage og friskbrygget kaffe, fordi man mente, at nu var det min tur til at blive nurset.
Jeg skulle ikke altid ase og mase og knokle, ikke bare gi’ og gi’, i dag var det min tur til at blive hjulpet til at finde ny energi og pep til at komme igennem dagen.
Jeg drog hjem derfra med et kæmpe smil om munden, en varm og stærk følelse af YES indeni og så to store kager til mine piger, der så tit må undvære mig, mens jeg er sammen med andre familiers børn.
Den omtanke, reflektion og nyvundet energi, der ligger i dagens handling og dagens ord, det er filan dansme’ benzin til resten af ugen.
I’m loving it…
10 Kommentarer
Det lyder også som en “brændsstof-tilførsel” der vil noget … Hvor var det dejlig læsning 🙂
Jeg er ganske sikker på, at du lige har “genfortalt” historien om hvorfor min mand gør sig de samme anstrengelser i sit arbejde med anbragte børn og unge.
Og hvor er du bare altid uhyre dygtig til at formidle dine oplevelser videre…det var så jeg fik en helt klump i halsen.
Du er vist på den helt rette hylde – giv dig selv et velfortjent klap på skulderen, og nyd at den slags kaffebord ikke kommer uden grund og til hvem som helst :0)
Det var også en dejlig oplevelse, et cetera 🙂
Tak skal du ha’, Ulla, det var rigtigt sødt tænkt og sagt af dig, det vil jeg bære med videre…
Jeg ved ikke, om du selv har bemærket det hjerteformede chokoladesmelt, der er på billedet. Hvor er det godt, at du også har den slags oplevelser. Jeg holder mig til samme udgangspunkt, og tror på det.
og du fortjener det Anne 🙂
Det var da en dejlig konkret demonstration af hvor god du er til dig job 🙂
Og jeg vil give dig ret i at hvis man går ud fra at folk gør deres bedste, så kan man ikke forlange mere. Og så er det godt at de har en som dig til at komme med forlag til ny adfærd og tankegang.
Sikke en dejlig, velfortjent overraskelse.
Det var en flot tanke, det er lige sådan noget der gør en KÆMPE forskel. :o))
– ja da – du elsker det – OG fortjener det!
Lige som jeg gik og fik fornemmelsen af, at du blev ædt op og var helt fladmast med det “nye” job, så dukker du op med sådan en dejlig fortælling. Ih, hvor du altså fortjener det, Anne
Jeg havde opdaget hjertet, Sifka, det gav lige oplevelsen en ekstra lille stjerne, også selvom det var en tilfældighed…
Tak, Lene 🙂
Hvis jeg ikke kunne tro på det bedste i mennesker, Britta, så kunne jeg ikke ha’ det her job, det ville være nedbrydende for både familierne og for mig, så jeg har de positive og superoptimistiske briller på 🙂
Jeg blev meget meget glad, Karin, og har gjort mig umage for at fortælle familien om hvor stort et indtryk, det gjorde på mig…
Det var så smukt tænkt af dem, Tina, og viser jo bare lige præcis, at der er meget mere end øjet ser…
Jeg er ikke ædt, men ganske rigtigt mast, Susanne, temmelig flad, jeg arbejder meget, og der er stadig ikke sådan rigtig rutine over mine opgaver, så det kræver energi, men sådan er det.
Og tak for de søde ord 🙂