Bagværk, Lækkerier

TIL DEM MED BAGELYST…

07/09/2008

Kæmpebær…

Klar til ovn…

Klar til mund…

Der er ikke mange bidder tilbage af blåbærkagen, det meste af den blev nydt lunt med en klat creme fraiche til i eftermiddags og en eller anden har lige taget en portion mere.

Hvis nogen skulle ha’ lyst til at kaste sig ud i bageriet, så kommer opskriften lige her, og jeg er sikker på, at den ville være lige så lækker, hvis man bagte med brombær, hindbær, blommer, pærer, æbler eller andet frugt.

Ja okay, måske ikke lige banan, men ellers…

BLÅBÆR-LÆKKERI

Til et ikke for stort ildfast fad, i nogle familier nok til 6, i andre måske det halve.

225 g. blødt smør

125 g. rørsukker

1 stort æg eller 2 små

275 g. hvedemel

2 tsk. revet citronskal

2 tsk. bagepulver

Ingredienserne røres sammen til en blød dej, der trykkes ud i et velsmurt ildfast fad.

Hen over dejen fordeles rigeligt friske/frosne blåbær/frugt og til sidste toppes der med en creme rørt sammen af

3 dl. græsk yoghurt

Korn af 1/2 stang vanille

1 spsk honning

75 g. sukker 

1 stort æg eller 2 små.

Kagen bages ved 185 grader i ca. 50 min.

Serveres med creme fraiche eller måske en klat god vanilleis.

Uhhhmmm, god fornøjelse og lad mig gerne høre, hvis i laver nye udgaver med fyld af anden frugt eller finder på at tilsætte cremen et eller andet spændende…

You Might Also Like

18 Kommentarer

  • Reply Liselotte 07/09/2008 at 21:07

    Årh Anne… den kunne jeg godt liiiige… *slurp*

  • Reply Anne, Mandagspigen 07/09/2008 at 21:37

    Tror da lige jeg vil kopiere og servere for 3 andre bloggere d.21-9 (mere herom senere, men den ene er sommerferievelkendt for dig…..Aiii kan ikke holde på hemmeligheden…sifka kommer og jeg glæder mig)

  • Reply britt 07/09/2008 at 22:00

    savle…savle….saaaaavleeee….
    Uha da da – og mig der eeeelsker mørdej, creme og blåbær. Hele 3 ting på een gang! Må prøves – takker for opskriften.
    KH Britt
    …der også er lidt spændt på det gule du har gang i….jeg er i øvrigt overbevist om at du og dine mørke lokker vil se stang-godt ud i den gule!

  • Reply Elisabeth 07/09/2008 at 22:06

    Å Anne, du inspirer meg ofte med dine lekre oppskrifter og flotte bilder.

    Idag lot jeg med friste med te-birkes. Mmm.. nydelige! Resten av huset var svært så fornøyde.

    Din blåbærkake skal jeg lage tirsdag til vår familiesammenkomst.

    Tusen takk!!
    Dine nusselige søte kattunger skulle jeg godt likt å kost litt med en laaaang stund… Du er heldig!

    Mvh Elisabeth

  • Reply Trine 07/09/2008 at 22:40

    Jeg må helt sikkert prøve med brombærrene fra min have. 🙂

    Mvh. Trine

  • Reply Tina - omme i London 08/09/2008 at 00:40

    SLURP – hvor ser det bare laekkert ud!

  • Reply karen 08/09/2008 at 03:34

    takk…nummmm.

  • Reply Miri 08/09/2008 at 06:42

    Åh, kæreste- du frister 🙂 !!!
    Tak, kære Anne !

  • Reply Madame 08/09/2008 at 12:53

    Du frister, Anne! Det er fantastiske billeder – har du haft kameraet helt nede i den lækre kage?

  • Reply Karin 08/09/2008 at 16:06

    Sikke du er en fristerinde, Anne. Tak for den lækre opskrift. Den skal helt sikkert bages og guffes ved en passende lejlighed.

    Uhmmmm…..

    Du er altid god for en lækker opskrift 🙂

  • Reply Britta fra Kolding 08/09/2008 at 16:15

    uuhhh de blåbær. De er suveræne.
    Jeg har taget din choko muffins opskrift til mig og
    nu du snakker om andre kombinationer, så er 100-150 gr
    blåbær og 100 gr smuttet og hakket mandler blandet i
    choko muffins altså også helt i orden…..

  • Reply Jane N 08/09/2008 at 18:29

    Årrhh du frister, ja du gør så 🙂

  • Reply Heidi 08/09/2008 at 19:31

    Nøøøøj hvor jeg glæder mig til at lave denne din lækre kage. Hvis den smager lige så godt som dine mange andre opskrifter er den en sikker hitter….

  • Reply Anne 08/09/2008 at 19:44

    Jeg må hellere bage en til den der lørdag, Liselotte 🙂

    I får en dejlig dag, Anne, med eller uden blåbærkage, det er jeg helt sikker på 🙂

    Det er en fed lille kort trøje, Britt, og den bliver så gul og flot 😉

    Jeg er glad for at kunne inspirere, Elisabeth, især til gode bage-oplevelser, dem kan man ikke få for mange af…

    Jeg tror, at brombær vil være rigtigt godt, Trine, måske med lidt limeskal i stedet for citron…

    Det ikke bare ser ud, Tina, det ER lækkert, uhmmmm 🙂

    Velbekomme, Karen…

    Du må i gang, Miri, selv om det nu er lev-fornuftigt-dag igen 😉

    Tæt på, Madame, men jeg måtte, for farverne var så smukke 🙂

    Skulle det være en anden gang, Karin…

    God fif, Britta, med blåbær og mandler, det må prøves…

    Du vil ikke fortryde en gang bagning, Jane…

    Nu håber jeg altså ikke, at der er nogen, der ender med at anklage mig for vægtøgningstilskyndning, Heidi 😉

  • Reply Mette 08/09/2008 at 19:45

    Den er kopieret og gemt til en lejlighed hvor der skal noget nyt og lækkert på bordet – tak for den Anne.

    ØH – hvor stort/småt er et “ikke for stort” ildfast fad?

  • Reply Anne 08/09/2008 at 19:55

    Det jeg brugte i går, Mette, var sådan i omegnen af 15 x 25…

  • Reply Marlene 16/03/2011 at 18:00

    Denne skønne kage måtte jeg bare prøve at bage. Nu står den og køler af, og skal smages på i aften. Åh glæder mig!!

    Rigtig skøn blog du har.

  • Reply STRIKKEKAGE - Sonnie`s 06/08/2015 at 12:22

    […] går havde jeg lige lyst til denne fantastiske kage. Hvis du ikke har prøvet Annes skønne tærte før, så smid hvad du […]

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.