I en lille kaffepause i eftermiddags hjemmearbejde kom kameraet en tur med i haven, der blev knipset og indstillet og det kom der såmænd både skidt og kanel ud af.
Selv om den lille morgenfrue her er lidt sløret i kanterne, så er den nu smuk i midten.
Men der er lang vej igen, før jeg er der, hvor jeg var med det lille gode lommekamera, som kunne håndteres i blinde og på rygraden.
Måske skulle jeg kigge lidt i manualen, måske, for egentlig så er jeg nok mere sådan Learning-by-doing-indrettet, men der er jo garanteret også fif at finde der.
T.T.T, huskede Anne mig på, T.T.T.!
Ting tager tid.
Men hvor lang tid, hva’…
5 Kommentarer
lol Hvor jeg kender det. Men som du selv er inde på, så lærer jeg f.eks også bedst ved “bare at prøve mig frem” – men “brugsforvirringen” kan jo også være nytte inden eller efter :D.
Learing by doing 😉
Hilsen
Elizabeth H
Ja det slørede kan jeg ikke få øje på. Superflot er det! Og selvfølgelig skal du nok lære. Husk det er ikke kun målet, der er glæde i men også vejen 🙂
Faktisk kommer dette kamera slet ikke med en anvisning, bare en lille mikro folder til at få skidtet startet op på, Elizabeth, resten skal downloades eller bestilles.
Egentlig udemærket miljøhensyn, for der er mange som os to, der bare prøver sig frem 🙂
Måske nærmer tiden sig for et par læsebriller, Deborah, men tak alligevel 🙂
Jeg synes nu det ser ud til det gaar rimeligt med det fotografiapparat, men jeg ved godt hvad du mener. Jeg fik nyt for to aar siden og det tog mig en rum tid at foele at jeg kendte knapperne med mine fingre. Nyd det, for du finder en masse nye funktioner og smarte lille fiksfakserier – og saa er det da lidt fedt at have grund til at dyrke ens knipseritis. 🙂
Jeg hader manualer…men må også ty til teksten — TTT ? 🙂