Kameraets død har været en instant-blog-killer, i mit hoved hænger billeder og ord her på siden så meget sammen, at jeg ikke kan svinge mig op til at skrive noget som helst fornuftigt.
Ja altså, nu er det jo ikke fordi, at jeg plejer at skrive hverken særlig fornuftigt eller klogt, men det har jeg jo prøvet at skjule med masser af fotos af dette og hint, og det er egentlig gået udemærket, synes jeg!
Jeg har mistet pusten, jeg kan ikke svinge mig op til det og i det hele taget så er det da bare for irriterende, ja undskyld mig, men jeg trænger til at brokke mig…
Vi har været ved foto-lægen, der gav mit kamera den sidste olie og slog korsets tegn, efter mere end 13.000 billeder og et hårdt liv i en stor og rumlende dametaske, da var det kirkegård i stedet for kirurgi.
Vi snakker selvfølgelig nyt kamera, frem og tilbage går snakken, og vi kigger og regner og tænker og prøver at være en smule fornuftige.
Det er ikke let, jeg er på randen af hysteri, og som en ekstra lille gnist under det bål så sidder Torben tilbagelænet og tager det heeeeeelt roligt, det rigtige kamera til den rigtige pris, siger Mr. Überkassenmeister…
Jeg har prøvet at drage paralleler mellem hans kærlighed til hans IPhone og mit afhængighedsforhold til mit kamera, han hopper ikke på den; jeg har truet med at sætte hans sim-kort over i en gammel Sony Ericsson, så han måtte være mobil-vingeskudt indtil der lå et nyt kamera til mig, men det var lige ved at udløse et mindre hjertenanfald.
Ret skal være ret, Torben er realisten og den, der holder lidt igen, han er kassemester og det er godt nok, for jeg er en ødeland, der har lyst til at fyre kortet igennem maskineriet og købe mig et knaldlækkert udstyr og så leve af havregrød resten af måneden, og hvor fedt er det lige?!
Jeg drømmer om spejlrefleks, men ender nok med et pocket, og fred være med det, hvis bare jeg ender med noget.
Og mens vi så venter på det, ja så snupper vi lige et par svenske efterårs-repriser fra mit nærmest uudtømmelige fotobibliotek…
10 Kommentarer
Hej Anne.
Hvis jeg var din kassemester, fik du dit spejlreflekskamera med det vuns. Med en så stor afhængighed af at tage billeder dagligt, og så gode billeder du tager, så skulle du bare ha det. Så er det sagt!
Hilsen Karen.
Havregroeden skal du nok faa shinet op, saa den bliver en fryd for smagsloegene 😉
kh
Angelika
Er der ikke et ordsprog der siger ” den der venter på noget godt kan aldrig vente længe nok” når mon ikke du snart får et når du nu har så meget glæde der af.
Ja, her må familien leve af havregrød, fordi fruen skal have nye støvler… Sådan er det nogle gange, og havregrød kan smage ret godt, især med æblemos ;o)
Jeg kan godt forstå, det er svært at skrive uden billeder – jeg har det på akkurat samme måde. Og jeg venter også med længsel :o)
Indtil da “nøjes” jeg gerne med fotoarkivet, for du tager da de lækreste billeder!
Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvad det er for et kamera du har haft, men 13.000 billeder er godt nok ikke meget for et kamera. Det er ALT for tidligt at lægge sig til at dø.
Jeg håber SÅ meget for dig, at du snart får et, du kan svinge ligeså godt med som det tidligere.
Pyyyh…hvor jeg føler med dig, Anne. Det er uudholdeligt med den slags venten, glæder mig helt vildt til at høre om dit nye kamera og se de nye billeder.
Jeg har været lidt stille, længe….livet kom i vejen – eller vel ikke i vejen, det har bare fyldt så meget, det liv der har været. Men jeg har været inde og læse, når jeg lige havde et minut og trængte til lidt gnist, din gnist. Knus.
Nu er der jo en mellemting, en slags overgangskamera fra pocket til spejlrefleks, et såkaldt bridge kamera. Det er ikke hysterisk dyrt, og fungerer upåklageligt. Mit er et Panasonic Lumix 18Xoptisk. Lækker lille overgangssag. Tjek det ud, så’en bare for orienteringens skyld.
Åh hvor jeg føler med dig.
Har du overvejet en omvendt havregrødsløsning?
Altså: kassemesteren får havregrød INDTIL du får dit spejlrefleks.
Jeg synes det er ret og rimeligt. Ikke mindst når man tænker på, hvor mange mennesker der har glæde af dine billeder. Håber han finder de penge frem – snart!
Anne jeg tror, at du holder for meget af gode mad og ordentlige råvarer til at være tvunget til kun at handle i discountbutikker i bytte for et dyrt kamera nu 😉
Må jeg anbefale dine, mine og vores penge?
Dvs kedeligkonti til mad, regninger, børnetøj og den slags fornøjelse og så har I hver jeres lommepengekonto til fri disposition. Så undgår man at nødvendigheden af frisør, nye støvler og cashmere i samme måned går ud over madbudgettet… Den har bare den sideeffekt, at man nådesløst får afsløret, hvor mange penge man egentlig klatter væk.
KH
En der stod i samme situation og *ville* have en Bernina NU, men venter på lidt større overskud
Pokkers Anne, det er en sur situation at sidde i…kan man i oktober få julegave(og eventuelt lagt sammen med fødselsdagsgave) i utide? og så bare en lille bitte gave d-24-12?