Min ellers højhellige og fredelige fredag aften er i dag blev booket til sæsonafslutning for udendørsfodbold, Laura er klar til hurlumhej og hold-tummel, jeg er mere bare klar på den stille lidt opgivende måde.
Sofa og strikketøj blinker til mig henne fra enden af alrummet, der er masser af underholdning i tossekassen, men nej, ikke denne fredag…
Der er linet op til fællesspisning i hallen, der er medalje- og pokaloverrækkelser, der er FCM-spillere, der kommer forbi til hygge og autografskrivning og der er gamle gyldne landsholdsøjeblikke på storskærm, det bliver garanteret fodboldagtigt og sportsentusiastisk, fint nok for dem, der ynder den slags.
Men hvorfor skulle det lige være på en fredag…
5 Kommentarer
fordi…når du først er kommet afsted er det bare så godt…god fornøjelse 🙂
Det er jo fint at de driver med idrett da, det må jo bare følges opp med jubel og entusiasme! Og det er vel bare på fredagen de frivillige trenere og lagledere har tid til å lage i stand festivitas, antakelig. Det blir sikkert hyggelig, og når barna er fornøyde, er mamma fornøyd, er det ikke sånn da?
Jeg må si jeg savner det litt jeg, nå som tenåringene ikke vil ha oss med mer…..sukk.
Haha – jeg foretrækker bestemt også at bestemme over min fredag aften selv, meeeen – jeg tror nu, at du nyder det alligevel. Det er jo din dejlige unge, det drejer sig om! 🙂
Nu er fredag aften forbi, og forhåbentlig har du en dejlig lørdag foran dig med tid til lidt afslapning, Anne 🙂
Det var så fint, Anne, men hold da fast, hvor det kneb med at få sig taget sammen…
Du har så evigt ret, Anne, jeg orkede bare ikke, og sådan må man også ha det ind imellem.
Der var mange børn, der var afsted uden voksne, den alder har de nået, men vores vil heldigvis meget gerne ha’ os med, og det skal vi selvfølgelig også…
Det er jo det, Astrid, den dejlige frække stride kønne kloge sjove unge…
Jeg lavet intet andet, end at slappe af i dag, Lene, det er herligt…