Jeg kan nærmest få sådan lidt dårlig samvittighed på bagkant over, at jeg ikke gad med i hallen i aftes; for pokker da, hvor havde det været surt for både Laura og os andre, hvis vi ikke havde været med som klappe- og smilekærligt-kor, da hun hele to gange var oppe og hente et stykke metal.
Der var mange af ungerne, der var kommet alene, og dem jublede og klappede vi selvfølgelig også af, samtidig med at vi kiggede på hinanden og sendte pyh-ha-øjne, godt vi kom med!
En medalje om halsen for at vinde deres pulje, de seje piger, og en lille anden gylden ting i hånden, fordi Laura var blevet valgt som årets kammerat af trænerne, begge dele dejlige påskønnelser efter en lang sæson med slid og knubs.
Jeg ved godt, hvilken én, som jeg synes er mest værd…
Efter endt hurlumhej i hallen drog forboldpigerne afsted til sodavandsdisco i ungdomsklubben, det første af slagsen for Lauras vedkommende, det var en stor dag i går for midterbarnet.
Vi andre kunne gå hjem, og med god samvittighed slå måsen i sofasædet og jeg har lovet mig selv, at jeg aldrig mere brokker mig, når vi skal afsted til de multimange sportsarrangementer, tænk hvis vi ikke havde siddet der i går, det havde været nedtur.
Vi skal selvfølgelig bakke op og være med hver eneste gang, men ind imellem kan jeg godt gå lidt kold i at være soccer-mom, så længes jeg efter at være en udflydende couch potato…
9 Kommentarer
Ja hold da helt op, hvor var det godt I kom afsted. Tillykke til den unge dame med begge medaljer, jeg ved også godt, hvilken jeg synes vejer tungest 🙂
Nogen gange er det en kamp at kunne/skulle deltage i alle arrangementerne, men med en oplevelse som den I havde i går, så bliver det så tydeligt, hvorfor det er man gør det…
Åh, hvor godt, i mere end én forstand. Tillykke.
Åh ja, dejligt at i var der til at dele sådan en fantastisk oplevelse med jeres pige.
Hjertelig tillykke med de 2 superflotte medaljer til Laura – og et stort tillykke til jer som forældre. Man får ikke sådan en kammerat anerkendelse uden grund…
(Anne-Sophie prøvede at få den samme slags kammerat pokal til håndbold og da hun gik ud af skolen fik hun et legat for godt kammeratskab. (Jeg hulkede resten af aftenen begge gange – jeg er så pinlig!))
Sådan Laura………(da jeg læste på medaljen synes jeg lige der stod: årets lammer, -du slår jo hårdt en gang imellem ;O)) Måske skal jeg bare have briller….
Tillykke med medaljen som `årets kammerat`- det var dog det sejeste!! Flot laura, ogsså tillykke med den anden medalje. Godt kæmpet.
for pokker Anne – tillykke med hende…æblet falder da ikke langt fra stammen
Ja, for søren – hvor var det godt I kom med. Og hvor må det også have været en af de gange, hvor I som forældre har tænkt, at I må have gjort et eller andet rigtigt. 🙂
Om de vinner eller taper er ikke så nøye – men å bli årets kamerat er da det flotteste – gratulerer! Dere må være stolte!
Begge barna her driver med idrett, og nå som de er litt større, uttrykker de begge at de er glade for at vi stiller opp for dem. De ser jo at noen alltid kommer alene, og synes oppriktig synd på dem. Og det er jo hyggelig også da, selv om det av en eller annen grunn nesten alltid regner under konkurranser…
Tak for alle jeres søde kommentarer her, jeg vil opfordre Laura til at læse dem, de vil også glæde hende…