Mørkt når man kører afsted, og i dag også mørkt, da man kom hjem.
Regn og rusk, stormvind og gennemblødt tøj, mit barometer står på inde-fims og sofahygge!
Jeg elsker sol og sommer, jeg elsker haveliv og bare brune tæer, jeg hylder de lyse nætter og solmodne danske jordbær, men for pokker altså, der er nu også et eller andet totalt skønt over sådan en mørk og våd november eftermiddag…
Jeg kunne hoppe i køkkenet og stege en Mortens-and, jeg kunne gi’ mig til at stryge en bunke tøj, jeg kunne skure et badeværelset eller to, jeg kunne så meget, men jeg gør det ikke.
Der er rester i køleskabet, sofahjørnet er indbydende og Amanda ligner en, der ville nyde lidt selskab til et afsnit af Friends, det er sådan det bliver!
Og så med masser af stearinlys til…
12 Kommentarer
Håber I hygger jer noget så gevaldigt 🙂
Det eneste der duer sådan en novembermandag er sofa og millioner af stearinlys, så jeg synes, at I gør det absolut eneste fornuftige, man kan foretage sig i dag. God fornøjelse med det 🙂
ahh, det er dejligt sådan en november eftermiddag og aften 🙂
Bo snakkede om noget Mortens-and – men da jeg sagde til ham at det ville da være dejligt hvis han gad… så trak han i land… men næste år så… måske. Jeg sender dig et Novemberknus fra et forblæst og ligeså mørkt Ærø
Den har også stået på sofahygge her. Det er skønt at sidde lunt og godt med masser af stearinlys og lytte til regnen udenfor – og vide, at der er mange timer, til man skal ud…
Du har måske lært det nu – at passe lidt bedre på Anne? Bortset fra det, så lyder det som en skøn mandags mortensaften 🙂
Jeg har også fået muget lidt ud i dag og tændt op i lysene – det gir altså en speciel meditativ stemning 🙂
jaa – tirsdagen blev ski’ da ikke bedre inde i nabobyen…. Jeg vil ha’ frost og høj himmel TAK.
Kh
Susanne alias svigerinden
Hvor ser det bare hyggeligt ud! 🙂
Hvilken dejlig nydning.
Dorte :O)
Mmmmmm – det lyder som noget rart huleliv! 🙂
Vi hygger, gør vi 🙂