Ja altså ikke pine, som i ondt og av og sådan, men pajnn, som fyr, træet fyr, jeg strikker Amimonos Pine og for pokker, hvor bliver den da lækker!
Jeg har købt et lille hæfte med nogle af denne vinters modeller i, en lille bog til en hundremand, det kan jeg li’, gode smukke strik-ting og med bedre skrevne opskriften end vanligt fra den kant, og så er der jo frit slaw på alle hylder i forhold til garnvalg, og det er dejligt, når der nu står i kilometervis af yndlings-shetlandsuld på hylderne her hjemme…
Pine er let og luftig i smuk patent med enkelte rib-riller imellem, jeg er vild med den brun-grå farve, som jeg strikker i, og lige om lidt, så er jeg klar til at strikke ærmer, den kan snart blive klar til brug.
Ind imellem lægger jeg den til side og strikker nogle omgange på Clover 2, for den glæder jeg mig også til at kunne bruge, og hvis alt går som forventet, så er jeg to Amimino kreationer rigere engang i næste uge, skønt!
Okay, en lille bitte smule av-pine er der måske i dette ellers lækre stykke strik, patent med dobbelt garn, hvor man ind imellem misser den ene tråd, og det der med at fikse smuttere i patent, det er altså ikke let, men det er bare en lille bitte pine ved skønne Pine…
19 Kommentarer
Pine står øverst på min ønskeliste¨- den er lige sådan en jeg kunne bruge på jobbet til januar.
Anne hvor har du fået fat i det skønne hæfte, er det bare for længe siden jeg har været forbi Graven, eller er det ikke min undskyldning i morgen?
Er det allerede tid for dig at vende tilbage til jobbet, Anne?
Gisp hvor tiden løber alt for stærkt!
Mit hæfte er fra Mathilde i Viborg, men de har det garanteret hos Isager, og det vil være dig så vel undt at tage forbi i morgen, go girl go…
Neej, er det det hæfte, jeg har gået og ventet på? Kan du fortælle, hvilke modeller, der er i hæftet? 🙂
Anne, du hygger med strik. Det er godt. Slap af og saml kræfter, for du har nu en aftale med mig og Designværkstedet den 31. januar i stedet for på lørdag 😉
Måske er det det hæfte, Rikke, jeg har i alle tilfælde ikke hørt om andre fra Helgas hånd.
Det indeholde Cedar, Ash, Ebony, Pine, Olive og Oak, Olive skal jeg helt sikkert strikke i løbet af vinteren…
Jeg hygge, Liselotte, som altid 🙂
Hva’ skal vi muntre os med i januar? Lige meget hvad, så bliver det en dejlig eftermiddag, det ved jeg, så jeg vil glæde mig fra nu af…
Jeg har nemlig ønsket mig Olive i julegave – men jeg vil da næsten hellere have det hæfte så… 🙂 Tak skal du have.
Dejlig, at du er tilbage her igen !!!! 🙂 🙂
Og Uh, det ser spændende ud, Anne ! 😉 Sådan et lille hæfte, har vel ikke et ISBN nr. ? – Eller skal man mon forbi en Isager-biks, for at for at kunne få fingre i det ? 😉 (-Desværre har butikkerne i både Åbenrå og Haderslev droppet Isager-garn inden for nyere tid, – men det kunne jo selvfølgelige være anledningen til en lille udflugt ! 😉 ).
Jeg havde ikke hørt om hæftet før nu, – men ved til gengæld, at der er en bog på vej fra Helga Isagers hånd, “Strikketøj – Fra før til nu”, som vist skulle udkomme sidst i feb. 2009.
Hyg og pas på dig ! 🙂
Jaaaaaa, DEN er fed – står også på min ønskeliste. Det hæfte må jeg have nallerne i.
KH Britt
Dem står også på min – samme med Olive. Glæde rmig til at se den færdig. Dejligt at se dig på banen igen, Anne.
Dejligt at du har lækre strikkerier at forsøde ventetiden med.
Jeg glæder mig til at se mere til Pine. Håber af hele mit hjerte at du giver den thumbs up. Jeg har planer om, at den skal være min O-Meter belønning, når jeg engang når dertil. Men jeg synes altid det er sådan lidt spændende, når der står en Isager bag opskriften. Også selvom det beroliger mig lidt, når du skriver, at der er sket fremskridt på tekstsiden.
Kh. Helle
Snup du roligt hæftet, Rikke, der er gode sager i…
Der er intet nummer på hæftet, Susanne, så mon ikke du simpelthen bliver nødt til at køre til Århus 😉
En bog?! Det vil jeg glæde mig til, og sidst i feb er perfekt, én har jo fødselsdag på den sidste dag i den måned…
Jeg vil sige at de 100 kr. er givet godt ud, Britt, især når man har masser af uld på lager…
Jeg er klar til Olive, når Pine er af pindene, Mette, og det kan kun gå for langsomt med det, for den bliver SÅ lækker!
Gruer dog en smule for de laaaaange pinde patent, når alle stykkerne er samlet på rundpind, puha det tager lang tid at strikke sådan en pind…
Selvom jeg kun lige har lukket af til ærmegab og startet det første ærme, Helle, så tør jeg godt sige god for den, den bliver helt som på billedet, og det endda uden at jeg behøver at lægge alt for mange tanker i opskriften…
Velkommen tilbage, skønt at se at du er up and strong igen – sikke et skønt strikkehæfte. det må være ren lise for sjælen og humøret! So ein ding muss ich auch haben —- men hvor finder jeg mon den i Kbh? Sne-glatte hilsner fra Tanni
Uha, den står også øverst på min ønskeliste! Jeg skal da vist ha’ fingrene i det hæfte dér… 🙂 Go’ fornøjelse med strikkeriet 🙂
[…] tre styks strik ligger klar til nål, Pine, babyvest og så en lille adventsgave, som endnu ikke kan afsløres i fuld […]
[…] er lige ved og næsten med Pine, den mangler bare knapper og de kan hurtigt […]
Hej…
Jeg sidder her og kigger med fra sidelinien, og er faldet for den Pine.. Forstår jeg det rigtigt, hvis jeg synes at kunne tyde, at opskriften er i et hæfte med flere opskrifter?
Amimono knit collection… Har ledt efter det hæfte, både på nettet og i det virkelige liv. Kan jo bare købe et kit, men ville da hellere ha’ hæftet hvis det kan lade sig gøre..
Hilsen Anne-Mette
hej anne
vil du fortælle hvor du har fået opskrift hæftet henne for jeg kan bare ikke finde det nogen steder.
vh Didde
ps kan nemlig ikke maile dig
Det er ganske rigtigt forstået, Anne-Mette, opskriften er i et hæfte med andre dejlige sager i, jeg har købt mit hos Butik Mathilde i Viborg, men det må da også kunne findes andre steder. I Isagers butik i Århus, eller Helgas butik i København?!
Og mon det ovenstående ikke også giver dig svar på, hvor du kan finde det, Didde 🙂
Og er du sikker på, at du har forsøgt at maile til den rigtige adresse, der er kommet andet ind i boxen, så måske du har lavet en lille tastefejl…
Tak for svaret.. Jeg må vist et smut til København.. 🙂