Amanda ligger med feber og ondt i ørerne, humør og energi er kvæstet, hun har det bedst siddende lettere tilbagelænet og i eget selskab, kun hvis man kan være stille og sidde roligt er der adgang i hendes nærhed.
Jeg har dog fået lov at luske hen med lidt forplejning ind imellem, hun mister aldrig helt appetitten, og kan altid fristes med god grød eller smoothies, men ind imellem må der også lidt brød til.
Det blev i eftermiddag til små sprøde pitabidder med tunkræs og grønt til, det forsvandt som dug for solen, og jeg sneg mig også til at snuppe lidt, sørgede bare for at knase de små brød langt væk fra de sarte ører…
Den rørte tun var en rest fra i går, hvor der kom lidt sunde snacks på bordet inden den rigtige aftensmad, det har været ugens “tiltag”, lidt lækkert før maden, rum og tid til nærvær og snak, før der skulle dækkes bord og spises.
Jeg er sikker på, at det samlede madindtag ikke stiger, man spiser bare mindre af den “rigtige” mad, og hvis man har lidt omtanke i forhold til, hvad der stilles frem, ja så er det så fint med mig, det er jo bare et mere langstrakt og varieret måltid…
Hvis nogen kunne få lyst til et lille stykke tyndt ristet brød med tundims og gnavegrøntsager til, så kan det fremstilles ret hurtigt af nærmest ingenting:
1 ds tun
3 store spsk. fromage frais
1 fintsnittet forårsløg
2 fed knust hvidløg
Dild
Urtesalt og friskkværnet peber
Evt. et par tsk Dijonaise
Og måske lidt citronsaft
De fleste kan nok finde noget, der ligner ovenstående i køleskabet, og så bare røre-røre…
11 Kommentarer
Stakkels örebarn, håber det snart går over! Tundims lyder da dejligt, selvom det mest bliver jeg selv som må nyde, de andre i familien kan ikke lide tun, men tak for opskriften.
Det ser godt nok lækkert ud. Bare sådan en tallerken må da også give lidt god bedring til ørebarnet. Og resten får hun her: god bedring 🙂
Lyder forresten både lækkert og hyggeligt med sådan en omgang haps før aftensmaden. Hapsmad af den gode slags er jo ofte netop grøntsager og i dette tilfælde fisk, så det kan da sådan set kun pynte på sundheden og hjælpe til med at man er mindre sulten efter pastaen eller de hvide ris. God ide 🙂
Jeg tror nok jeg har spurgt dig før og jeg ved også godt at du kun er ti år ældre end mig, men vil du ikke godt være min mor?? Måske bare når jeg er syg.. Host host.. :o)
I øvrigt.. God bedring til det stakkels barn. Der er næsten intet værre end ondt i ørene!
Mums ! Mad skal være en glæde! Stakkels pigebarn- prøvede sidste år at ha ørepine…..Det er IKKE sjovt! God bedring 🙂
nøiii det lyder lige som noget jeg kunne spise…god bedring til Amanda
Uhm, det lyder godt. Jeg laver sommetider noget lignende, hvor jeg også tilsætter kapers, de rigtige saltede italienske, i udvandet tilstand. Det er heller ikke ringe. I aften står den på din svenske ostekage, som den 7-årige har udnævnt til sin yndlingskage og som han har påtaget sig selv at bage. De bedste ønsker om god bedring til Amanda. Der er bare ikke meget, der føles værre end ondt i ørerne.
Amanda er igen frisk som en havørn, omend en halvdøv en af slagsen, takker for bedringsønskerne på egne og hendes vegne 🙂
Det der med kapers og tun, Lise, det er også knaldgodt, men måske knap så børnevenligt.
Håber, at i nød ostekagen…
Det med at småspise lidt inden det “rigtige” mad, det er jo helt i tråd med Arlas nye påhit på deres hjemmeside. Jeg har funderet over det samme, om vi herhjemme burde gøre noget ved det – så strakte måltidet sig længere…..
Mon det også var derfor man altid fik 2 retter i gamle dage?
God bedring til tøsebarnet.
Arla er ikke så dumme endda, Lisen 🙂
Vi stornyder de små mundfulde, og der er lige så meget iver omkring planlægningen af disse, som der er i forhold til det “rigtige” mad…
[…] så med en skål “Tuning” til at dyppe […]
[…] gange er det bare lidt skåret grønt, andre gange en lille salat, ind imellem lidt tun og i den sidste tid har der flere gange været rørt feta i de små […]