Adventsgaven fra forleden har nu været igennem indpakning, overrækning, udpakning, prøvning og altsammen med indbygget smil, jeg var tilfreds med resultatet og modtageren glad for den nye beklædningsgenstand.
Så nu kan den vises frem her uden fare for at nogen ser noget, som ikke må ses!
Vesten har jeg strikket til Helle, den blev den første adventsgave i år, sammen med en lille enlig engel, pakken hed “Den bløde og den blide”, næste uges pakke er “Den sunde og den søde”, men om indholdet røbes ikke mere – endnu…
Opskriften er af Lene Holm Samsøe, lavet for Coats HP, garnet er Heavy, farven er muldvarp, strikkeriet hurtigt klaret på p.6, alt sammen så ganske udemærket, men hvis der skal strikkes én til fruen selv, så bliver det i uld-uld-uld, jeg er altså bare ikke bedste venner med den tykke bomuld.
Jeg fik også pakke med fint til ørerne og creme til hænderne, sådan en venindeadventskalender er et dejligt indslag sådan en søndag…
6 Kommentarer
Super flot vest – lige til julehygge – held og lykke med den
Hvor er det bare en fantastisk idé med en veninde-kalender. Idéen er hermed lagret og lagt i boxen til næste år!
Jeg ‘opdagede’ din blog for et par dage siden og har været herinde et par gange i mellemtiden for at dvæle lidt ved dine skønne nørklerier og personlige smilehuller rundt omkring.
Det blir vist ikke sidste gang – ej heller at dine ideer arbejder videre i mit hovede og bliver til ‘mit’
Glædelig advent
Trine
Hvor er den flot og lækker – jeg forstår til fulde modtagerens glæde 🙂
Det er jo lige præcis den model jeg sidder og surfer nettet tyndt for at støde på! Fandt noget skønt øko-uld på Fåreavlernes Julemarked i dag, så nu kan en vest ikke vente meget længere. Tak 🙂
Og sikke en fantastisk veninde du er, Anne 🙂
Tak, Mette, nu sidder den jo på venindens skuldre, men jeg er sikker på, at hun også julehygger i den…
Det er en dejlig måde at forkæle en kær veninde på, Trine.
Og velkommen her til bloggen, dejligt at kunne inspirere 🙂
Hun blev glad, Marianne, og det var dejligt, og nu må jeg vist i gang med sådan en til mig selv, den varmede godt på de øverste rygstykker…
Du må ha’ pindene frem, Mette 😉
[…] mig en lille hvid vest til at bære over alle de hvide gevanter, skåret over samme læst som “veninde-vesten”, bare uden snoninger og bomber, men med en hel masse perlestrik og rette […]