Som skabt til en dampende kop te på sådan en råkoldt og småtåget eftermiddag, som vi har haft i dag.
En bolle af en slags med sødt på toppen, med safran og marcipan, det er jul, så det synger.
Måske nogen kunne få lyst at bage dem til adventshygge i morgen, til te eller glögg, eller måske varm hyldesaft, de smager rigtigt rigtigt dejligt, allerbedst lune og sprøde…
Safranbidder
Ca. 20 stk
50 g. smør
2.5 dl. mælk
25 g. gær
1.5 dl. kvark
1/2 pk. safrantråde
1 nip salt
1 tsk. kardemomme
0.7 dl. sukker
7-8 dl. hvedemel
Smør og mælk lunes og gæren udrøres heri.
Safrantrådene stødes sammen med sukkeret og røres i væden sammen med kvark, kardemomme og salt.
Hvedemelet røres i lidt ad gangen, det skal være en blød dej, ikke flydende, men fedtet og blød.
Jeg ælter ikke, men rører kraftigt med en stor grydeske.
Dejen trykkes ud i en lille bradepande, 30 x 40, der er foret med bagepapir, og hæver så en halv times tid…
Når dejen er hævet pensles den forsigtigt med en smule smeltet smør, og drysses så med
175 g. revet marcipan
1 pose mandelflager
Bages ved 200 grader i 20-25 min., skæres i store tern og spises så med velbehag og nydning.
God fornøjelse…
12 Kommentarer
mums… det lyder som et lille projekt til imorgen.
uhmmmmm sådan en kunne jeg godt lige trænge til……..
Moms det ser lækkert ud, den opskrift skal vist lige gemmes…
Godt forretningerne har åben i morgen. Jeg må lige købe lidt marcipan:)
Tak for opskriften det lyder bare lækkert:) Vi bager altid safranskringler men de har konsistens som en sød bolle-det her lyder som et godt alternativ!
Mums, det ser lækkert ud!
Jeg kan godt lide “dit” nye udseende 🙂
Elizabeth
Lækert lækret, de må prøves.
Tak for opskriften 😉
Yt.
Jeg har da vist en hel masse safran i køkkenskabet…
Arbejdede engang med en dejlig quinde fra Iran og hendes mor sendte store forsyninger.
møfff hvor lækkert … jeg sidder og knalder tænderne mod skærmen 😉
KH Siffe
Det er et af den slags projekter, der er lige til at overkomme, Unikarina 🙂
Sammen med en lækker kaff’ eller en skoldhed te, Anne, du skulle være så velkommen…
Man kan jo altid gemme, Dorthe, og så se, om man orker 😉
Marcipan må der til, Sifka…
Opskrifterne ligger nok ikke langt fra hinanden, Anne-Grethe, men det er altid hyggeligt med lidt afveksling…
Ja, her er fint ikk’, Elizabeth…
Velbekomme, Yt 🙂
I gang med at bruge af det da, Estermarie, men når du nu siger engang, hvor længe har du så haft det i skabet?
Måske smager det ikke helt så markant mere…
Håber at både skærm og tænder holde, Siffe 😉
Jeg har haft det i tætsluttende emballage i nok 10-12 år. Mon ikke det i det mindste kan farve lidt…
Det er godt nok længe, Estermarie, jeg tror nu, at jeg ville købe noget nyt.
Måske kan det farve, men jeg er ikke sikker på, at det vil smage ret godt, og det er jo ærgerligt og også lidt spild af andre gode råvarer og tid.
12 år er altså så længe, at jeg må smile lidt a’ det 🙂