I fredags tænkte jeg, at nu var jeg på rette vej, at jeg havde rystet influenzaen af mig og bare lige skulle bruge weekenden til at komme helt ovenpå igen – der var jeg i overkanten optimistisk, jeg var lige lovlig kæk, for det var først i weekenden, at jeg for alvor gik ned.
Nemesis eller…
Søndag eftermiddag blev jeg skudt af sådan en 100-i-feber-kanon, følte at min hud var forsvundet og jeg sejlede ind og ud af mærkelige drømme og vågnede ind imellem op til nogle forundrede og halvskræmte pigeøjne, der for første gang så en mor, der smed sig på ryggen og meldte totalt pas.
Tak skal du ellers ha’, sådan en omgang sørgede her for fuldstændig stilstand i 24 timer, jeg tror, at jeg takker nej og springer over en anden gang, det er sgi ikke noget for mig, sådan en gang pacificering…
Det sidste døgns tid er nu blevet brugt på langsomt at få huden trukket på igen, at komme ud af dynerne og rundt i huset uden at ligne en alt for vissen sømand, at klemme lidt blød mad ned gennem et rustent halshul og snart vil jeg forsøge mig med noget andet tøj, end det bløde og slaskede.
I morgen vil jeg bevæge mig ud i verden igen, tilbage på min kontorpind, og næste gang en influenza så kommer forbi vores matrikel, så vil jeg i tide bøje mig for, at den nok har mere power end jeg, kæk eller ej…
16 Kommentarer
føj for en omgang du der har haft gang i…gå nu ikke for tidligt på arbejde!! 🙂
Hold da op Anne en omgang – forsat rigtig god bedring.
Å stakkels dig, jeg har været der og det tog mig mere end en uge at blive rask. Jeg håber du hurtigt er oevnpå igen. Masser af vinterkram herfra.
Nu må den virus godt forsvinde ud af landet, for ellers finder den også mig 😉
Pas nu på ikke at gå for tidligt i gang, din krop er svag lige nu, selvom du ikke har lyst til at høre det 😉 God bedring
Hold da op for en omgang, Anne – den er sejlivet hva´? Godt du også er – og om et par dage mere begynder du nok at kunen strikke og hygeg som du plejer – og som du nu har endnu mere brug for, for at kunen være 100 % til stede! Hvile, god mad og masser af omsorg er på sin plads fra dine kære… men det er jeg nu sikker på, de ER gode til at give dig – alle sammen!!
Rigtig goood bedring og masser af opløftende kram herfra!
Man skal aldrig stikke næsen for langt frem, men vi er jo nogen, som ikke kan lade være 😉
Godt du er ved at være på ret køl igen 🙂
Øv øv øv – influenza er bare ikke sjovt. Håber du er kommet ordentlig ovenpå.
Det er en drøj virus der huserer – jeg brugte det meste af juleferien på langs. Så næste efterår er jeg en af dem der lader sig vaccinere !
Puha det lyder ikke rart. Håber du nu er helt ovenpå. Det betaler sig ikke at springe tilbage på arbejdet og en aktiv livsstil før det er helt ude af kroppen. Væk med det!!
Holly Molly, det lyder slemt. Jeg har hørt fra andre at det er en rigtig fæl influenza som huserer og hærger i det ganske lille land. Coca cola skulle vist have en positiv effekt … hører jeg?! God bedring!
Jeg tager en dag mere hjemme i morgen, Anne, men så SKAL jeg afsted, om jeg så skal skrabe mig ned i min hud 🙂
Jo tak, Anne, det er stadig nødvendigt med ønsker om den slags, for den lader vente på sig, den vilde bedring altså…
Jeg satser på, at den lede virus snart smutter her fra vores matrikel, Marina, vores far mangler at blive ramt, så den kunne godt skride inden…
Du kender mig for godt, Lene 🙂
Susanne, de passer så godt på mig, så det er en hjertevarmende fryd, og strikketøjet, det er altså slæbt med op under dynerne, en enkelt pind kan man næsten altid klare…
Vi lærer det måske en dag, Liselotte, eller også gør vi ikke, og så fred være med det 😉
Jeg kommer det, Stine, stille og roligt…
Jeg er også fristet af en vaccine næste vinter, Pernille, både til mig og resten af familien…
Det er overhovedet ikke rart, Karin, slet ikke, og nu må det gerne forsvinde – HELT…
Jeg har prøvet med cola, det slukker da tørsten, Tanni, men så heller ikke ret meget andet 🙂
Det lyder som en drøj omgang – rart at du er ved at have rystet den af dig! Her har vi været oppe og nede i de sidste to måneder, og det har mere været reglen, at man gik ned igen, end at man ikke gjorde. Det bliver rart, når foråret kommer! 🙂
Min astma gør, at jeg er et af de mennesker som bliver vaccineret mod influenza uden beregning. Den tager ikke alt, den vaccine, men den tager meget og i år er jeg syv-ni-tretten gået ram forbi indtil nu.
Glæd dig over at det bli´r lysere og at det nu går fremad 🙂
Du beskriver sådan et feber-helvede ganske godt, Anne. Jeg har, så vidt jeg husker, kun haft så høj feber netop i forbindelse med influenza – og det er noget af det mest ubehagelige jeg nogensinde har prøvet … Jeg er virkelig glad for at høre, at du nu omsider synes på den anden side – for det er rent ud sagt noget skidt – og tilmed noget langvarigt skidt – det dér “fluenza”-noget …
Er alt vel?
Kh Julie
Forår bliver godt, Astrid, men vi kan nå mange snestorme inden…
Jeg synes, at jeg mærker mere lys hver eneste dag, Hanne, og det er rigtigt dejligt 🙂
Det trækker ud, et cetera, men når denne weekend er omme, så ER jeg frisk, det har jeg bestemt 😉
Alt vel, Julie, eller i alle tilfælde godt på vej, tak fordi du spurgte…