Der strikkes lidt, men godt, på sjalet hver eneste dag, jeg nyder alle de smukke farver, og at strikke med det skønne garn er ren fornøjelse.
Efter Christels forklaring om fremstillingen af de spraglede nøgler, ja så er der ikke længere nogen ko på isen, alt er smil og ulden kærlighed og lige pludselig en dag, ja så har jeg strikket et stort smukt sjal.
Og det endda uden hundredevis af små ender at hæfte, de klares nemlig undervejs…
Jeg har skrevet lidt om det tidligere, og der var enkelte, der spurgte til hvordan det der splejseri gik for sig, og andre har sendt en mail med samme spørgsmål, så her kommer lige en hurtig lille forklaring:
Når jeg har 5-7 cm. tilbage af den farve, jeg er i gang med at strikke af, så splitter jeg den, så de to tråde stritter lidt i hver sin retning, og det samme gør jeg med de første 5-7 cm. af den nye farve.
Begge ender dyppes ned i en lille skål med lunkent sæbespånevand, og lægges så lidt ind over hinanden oppe i min håndflade, og så rulles og nuldres der indtil det føles fast og stærkt og ligner ét stykke lidt spraglet garn.
Og så strikkes der videre med det let fugtige garn, ingen problemer i det og det holder, jeg har lavet en prøve!
I princippet kunne man undvære sæbevandet og så gi’ det et dryp mundvand i stedet, men det springer jeg altså over, godt nok har jeg store næver, men jeg nægter altså at sidde og spytte i dem…
Så nu er det legende let, tennisboldstore nøgler med afslappet afmålte lettere tilfældige farveforløb og så en let splejsning af alle enderne, pind 3.5 og et let memoreret mønster, jeg elsker mit strikketøj!
Og skålen, ja den er en splejs på en anden måde…
15 Kommentarer
Ej altså – det lyder bare så spændende. Og nemt får du det til at lyde! Men kan det virkelig være rigtigt? 🙂 🙂 Jeg glæder mig til at se flere billeder af projektet. Farverne er utrolige.
Og som altid er det sådan en æstetisk fornøjelse at kome på virtuelt besøg i dit virkelige hjem. Skønhed og hygge i forening……
…og den der splejsning er godt nok meget elegant og temmelig usynlig!
Det ER nemt, Inge, i alle tilfælde meget meget nemmere, end at skulle hæfte alle enderne til sidst 😉
Og tak for splejsnings-ros, jeg gør mig umage…
Nååå, en nuttet skål!!!
Smart splejsning – fungerer den kun med uldgarn?
Ja det er jeg ret sikker på, Annette, man skal jo ha’ det til at filte lidt
sammen…
jamen ved du hvad Anne…. du får det simpelthen til at lyde så dejligt let at strikke et af disse flotte christel sjaler og jeg elsker faktisk at strikke med to farver…..jeg tror jeg bliver nød til at ønske mig et sjals kit til fødselsdagen i næste måned….takmfor inspiration igen igen!
malle
“Lidt, men godt” lyder som en go´ strategi til dit sjal ! 🙂
– Det er SÅ smukt, men jeg ved også fra pålidelige kilder, at der er rigtig mange timers strik i det….. 😉
( – Godt, at man starter nedefra med de korte rækker, – og du vil blive belønnet for din tålmodighed til sidst, med det skønneste sjal !).
– Fortsat god fornøjelse ! ;-D
Anne lad mig engang vise dig at du kan splejse uden vand…aii jeg kan prøve at beskrive.
1) del garnet som du gør nu.
2) nip/klip den ene tråd væk på begge ender der skal splejses.
3)den anden “enlige” tråd trædes og “sys” ind, der hvor den anden ende er blevet “enlig”
4) og ligeså med den anden”enlige” tråd
Egentlig syr du enderne ind i hinanden og garnet ender med at have samme tykkelse, som hvis det kun var en tråd..Når du splejser med vand får du egentlig 4 ender ovenpå hinanden og måske en lidt tykkere tråd.
Jeg har i øvrigt prøvet bare at nippe enderne af, sno sammen (uden at sy) og så strikket derudaf…det holder også
Fordelen er at garnet ikke bliver dobbelt tykt i sammenføjningen..
Dette har jeg engang lært på et kursus hos Lisbeth Tholstrup og hurra ingen hæftninger..
Hej Anne
Tak for fotos fra strikkecafé i Fandango.
Vi har valgt at lægge eet af dine fotos på vores hjemmeside.
Til orientering kommer Christel Seyfarth og afholder en workshop i Fandango medio februar.
Hold øje med vores hjemmeside http://www.fandango.dk
Årh altså, for smarte tricks og sjove ideer! Savle! Tak for deling, af hjertet!
Tak for både den ene og den anden fidus om undgåelse af ender! Jeg har været meget modtagelig for den slags siden jeg for mange år siden strikkede Fassetts Tapestry Leaf Jacket og måtte hæfte 4.500 ender, fordi jeg ikke syntes det blev pænt nok, når man strikkede enderne ind efter hans instruks.
ja, det er super smart.
Tænk alle de ender der ikke skal hæftes mere.
Yt.
Ønsk du bare, Malle, så har du strikketøj lige indtil næste fødselsdag og lidt mere til, det tager tid, laaaang tid, sådan et sjal 🙂
Jeg øver mig i at være mere tålmodig, Susanne, og jeg fornemmer, at dette sjalsstrikkeri er en ret god prøveklud 😉
Men smukt, det bliver det…
Jeg er straks gået i gang med at nippe lidt af, Anne, men det behøves i virkeligheden ikke, jeg kan få det meget tæt på rigtigt tyndt uden; splejsningen ses faktisk ikke, når det er strikket op.
Men engang må du gerne vise mig tricket med at sy…
Jeg holder øje, Tina, for det ville da være en dejlig oplevelse…
Velbekomme, Irene, af hjertet…
Det var lige godt mange, Lise!!
Nu ved du, at du kan uden…
Nemlig, Yt, nu kan vi bare stikke løs med hundredevis af små stumper…
Nu har jeg igen siddet og savlet over dine billeder af garn og sjal. Og kigget på de Seyfahrt ting som er lagt på Ravelry. Mums – hvor gad jeg godt engang pukle med sådan et sjal. Det er jo en ting for livet….
Men jeg har ikke helt gennemskuet det der med – strikker man faktisk rundt? Øh …. hvad gør man så?
uh, Anne – du bliver altså nødt til at komme med hyppige foto-opdateringer af dit sjal – det er vældig interessant at følge det vokse og se de flotte farver efterhånden !