UD I VERDEN OG HJEM IGEN…

Tak for alle jeres søde ønsker om bedring, de har hjulpet eller også er det måske de der håndfulde af panodiler og slurke af varmt.

Jeg har været af dynerne for en stund, holdt oppe af viljestyrke og tabletter, et lille møde måtte klares, og da jeg vidste, at den anden deltager havde det lidt lige som jeg, ja så havde jeg ikke dårlig samvittighed over at sidde og lade mine baktusser svæve i rummet, for han var så indhyllet i sine egne, at der dårligt var plads til at mine kunne slå sig ned hos ham, og omvendt selvfølgelig.

Mødet skulle til, for det var optakten til et møde i morgen, et møde som er langt mere alvorligt end det i dag og som kræver, at vi er klædt på og skarpe, aflysning er ikke en mulighed…

Men nu er jeg hjemme igen, jeans og støvler er afløst af bløde natbukser med knæ og hængemås og så sokker på fødderne, dynen er varmet igennem, og en lille finsovning er det også blevet til, mens pigerne sumpede sig igennem det ene afsnit efter det andet af forskellige amerikanske serier, jeg har hørt med på både House og Friends.

Jeg tror ikke på, at de to tøsepiger når at komme tilbage til skolen i denne uge, stakler, men de forstår at indrette sig med tv, mængder af dyner og litervis af te. De sover lidt på skift og hidkalder hund og katte, når der er brug for varme og blød pels at nusse.

Og så mener de, at saltstænger hjælper på det meste, så dem er der købt rigeligt af.

Resten af dagen skal tilbringes på langs, der skal soves og friskes, så jeg kan blive klar til at komme ud i verden og hjem igen…