Jeg går og spejder efter forårstegn ude i bedene, efter små grønne toppe og fine knopper hist og pist, men det lader vente på sig, og af alle de mange vintergækker af både enkelte og dobbelte slags er der indtil videre kun en enkelt, der har boret sig op gennem den sorte våde jord.
Den måtte med ind, jeg kunne ikke efterlade den derude sådan lille og ensom, som den stod der, så nu står den i ensom majestæt med sit lille duvende klokkehoved og fortæller os sin historie om, at lysere tider er på vej og at vi inden længe kan trække i gummirøjserne og begynde årets arbejde i haven…
6 Kommentarer
Jeg har også spottet de første her i haven. Tror at jeg skal have en lille flok ind en af dagene. Ikke imorgen; der er jeg ikke hjemme til at nyde dem.
Her hos os har de spruttet frem i et par uger efterhånden, og vi har haft de første inde i et lille brændevinsglas allerede. :o)
Åh, hvor er den sød…den lille budbringer…har lige i går, taget et par stykker med ind osse…
Det er svært at plukke i flok her, Karin, jeg ved simpelthen ikke, hvor de alle sammen er forsvundet hen?!
Der er koldt her på heden, Bettina, så vi er altid en del bagefter – på det plantemæssige plan altså 🙂
Det er så hyggeligt med de første blomster fra haven, Kirsten…
Så begynner dere der nede altså med vår allerede nå. Her får jeg ikke engang åpnet verandadøren, det er for mye snø til det. Og uansett hvor høyt jeg elsker snøen om vinteren, kan den aldri forsvinne fort nok for meg når jeg kjenner lukten av vår. Men det kommer til å bli lenge til, det er helt sikkert. Nyt våren litt for meg og, da!
Jeg bor i Århus, og vi har haven fuld af vintergækker og erantis. Derudover er der masser af tulipaner og påske-/pinseliljer, der allerede stikker spidserne op. Igår så jeg endda en gruppe gul krokus, der så ud, som om de snart ville springe ud. Sjovt som der er forskel fra egn til egn.